onsdag den 27. februar 2008

Hospitaliseret

02/02/2008


Ja kan man ikke få nok af sit arbejde på Rigshospitalet kan man jo også bare bruge sin fritid derhenne.
Lauritz har siden jul skrantet især med træthed og til nytår lignede han så en hamster med kindposerne fyldte, mega mange hævede lymfekirtkler på halsen. Efter mange besøg på Gentofte hospital som nok mener at det er en infektion så er problemet at Lauritz ikke har et immunforsvar der virker og derfor ikke kan bekæmpe infektioner. Så da han efter skiferien fik feber endte vi så i tirsdags på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling. Her ligger han fordi han ikke må blive smittet med noget som helst og på de almindelige børneafdelinger er der ikke mulighed for at isolere ham. Man kan ikke klage over stedet hvor vi er kommet, der er fuld service - et køkken hvor der er fri isbar og et køleskab fyldt med alle mulige drikkevare børnene bare må tage når som helst og der er bliver lavet lækker buffet morgen/middag og aften så det er desværre ikke her man taber sig.



Lauritz har det fint, keder sig lidt men det hjalp gevaldigt at vi kunne få vores bærbare til at gå på internettet inde på vores stue. Jeg får strikket en masse - der er jo ikke så meget andet at lave.
Det gå fremad med prinsessesvøbet - kun 1130 rækker tilbage ud af 1400, og så er jeg startet på Malthes stikkelsbærbluse for at veksle lidt.

Ingen kommentarer: