onsdag den 21. oktober 2009

Lige for lidt siden

var det efterårsferie og traditionen tror var jeg og Regitze et smut i Bristol og London på familiebesøg og shopping. I Bristol besøgte jeg denne fantastiske strikkebutik Get Knittet.
De havde rigtig meget garn som det også kan ses på billederne. Og billigt....






Jeg købte 3 nøgler Noro sock yarn til 80 kr.- nøglen. Kan da godt ærgre mig over at jeg ikke lige købte nogle flere. De havde også Knit pro pinde og tilbehør i massevis og til spotpris. Blev derfor nød til at købe en magnettavle.... Som det ses på billedet blev det også til et par hæklenåle.
Debbie Bliss pure silk købte jeg i John Lewis. De var på tilbud ellers var de ikke kommet med hjem. John Lewis i både Bristol og London har udvidet deres strikkeafdeling , men da de mest har Debbie Bliss og Rowan garn har det ikke den store interesse for mig. Det var nu heller ikke specielt billigt.


2 strikkebøger blev det også til. Blomsterbogen er mest for at komme af med restegarn og sætte lidt pep på ungernes sutsko og huer. Men Lacebogen den er bare for fed. Jeg tror der er 2 opskrifter i den bog jeg ikke lige synes om. Charlotte vi boede hos i Bristol har valgt et sjal ud som jeg skal strikke til hende og det glæder jeg mig til.


Her ses jeg så på Millennium Bridge på vej til Tate Modern, ja lidt kulturelle var vi skam også. Det meste af tiden i Englan gik jo ellers med at shoppe. Fatter ikke at teenagere kan blive ved med at ose rundt i SÅ mange forretninger. Regitze var 2 gange i sin ynglingsbutik Blue Banana.

Et krus med strikket tøj på kunne jeg altså ikke stå for (ja ja det kunne man jo selv lige have kreeret hvis man gad) Teen der fulgte med er rædselsfuld måske fordi jeg ikke rigtig er til sort stærk te. Og tehuset er uanvendelig, men kiksene var OK.
Det var så den efterårsferie. Næste år er det så Lauritz tur til at komme med mor til England og det glæder jeg mig til. Mindre shopping og dermed forhåbentlig også en billigere tur. For hold da op hvor kan Regitze altså bruge penge (eller også har hendes mor bare svært ved at sige NEJ)



En fiskehue til Lauritz så dagens lys for længe siden.
Fakta : Fish hat fra Knitty
Garn : 100 gram sokkegarn rester fra lageret
Hot or not : Lauritz er selvfølgelig glad for den.




Og her til slut et billede af MIN sofa som den sædvanligvis ser ud. 3 pers. sofa - indskrænket til 1 pers. der skal jo også være plads til strikketøj, 2 tasker med projekter og diverse opskrifter. Sofaløven må nøjes med den anden sofa, sådan er det....


mandag den 19. oktober 2009

For knaps så længe siden

var jeg så til Webstrikkernes årlige strikkefestival. Denne gang blev det holdt i Svendborg. Det var super hyggeligt, der var både nye og gamle ansigter. Der blev strikket på livet løs og snakket. Vejret var ikke det bedste, men heldigvis kunne man så bare blive indenfor. Der var en udflugt til Hjelholts uldspinderi. Sådan et havde jeg aldrig set før og det var en stor oplevelse, desværre havde jeg glemt mit kamera.



Her ses Katrine - som jeg boede på værelse med og Marie-Katrine. Og som det ses laver de det som det meste af weenden gik med - strikke og spise !!


Der blev også vundet garn op, gramset garn, handet garn, beundring af andres strik og så holdt Ruth foredrag om sin strikkekarrierre. Det var meget inspirerende og spændende at høre om. Og så se hendes modeller "live".


Jeg fik købt 4 af hendes opskrifter og som det ses 2 med autograf på !!! Jeg købte hendes huer, vanter, tusindfryd-sjal og forårstrøjen



Lidt garn fik jeg også købt. 4 nøgler af babyuld til min guddatters kommende pige, et nøgle Noro silk sock garn - er omsat til et tørklæde, 4 nøgler Holstgarn (på pindene til en af Ruths huer) og et stort nøgle entrådet uldgarn til et sjal eller 2...

Fik også købt 2 nøgler af Bente B.s hjemmespundne garn men det ene er foræret væk og det andet skal også bruges som gave - derfor intet billede af det.

På pindene aktivt er der FLS - jeg tror jeg er halvvejs og så er der en skildpadde på pindene også og et tørklæde og Ruths hue, resten i strikkekurven er vist på standby

For lidt mindre længe siden

var vi i Jylland og besøg Annette. Det var bare så hyggeligt. Der var planlagt sightseeing bl.a til Tørskin Grusgrav. Hvor vi spiste frokost og Annette havde glemt kaffen...
Her ses Martin (Sofaløven), Ivan og Annette
Og her stå så mændene og beundre et kunstværk... Eller måske en sammenligning med konernes morgenhår - hvem ved ??
Vi så også Jellingestenen og det nærliggende museum. Der blev selvfølgelig også strikket.

En tur i Legoland blev det også til, det var også med Børnecancer foreningen. Der var mange mennesker, men heldigvis gav vores billetter VIP adgang til alle forlystelser så man ikke skulle stå i kø. Det var der selvfølgelig nogle der brokkede sig over, men eftersom det ikke var det varmeste vejr og folk omkring os stod og hostede og nøs var det dejligt at Lauritz ikke behøvede at stå i kø og blive smittet.
Nå mon ikke næste indslag skal omhandle noget fiberrigt.

For længe siden

i september var vi igen i år på weekend med Børnecancer foreningen. Det var som sidste år fantastisk. En hel weekend hvor ens unger bare blev underholdt både alene og sammen med os voksne.




Som noget nyt i år, havde de inviteret Trikers foreningen på besøg, med deres fede motorcykler. Tror ikke jeg har set sådan nogle før, men de var helt vildt fede at køre på. Der kan man tage om siddekomfort på en motorcykel.

Der var også MG-biler og gamle Jaguarer. Jeg må bare eje en MG bil en dag. Ikke at jeg overhovedet interesserer mig for biler, men de er bare så fantastiske. Tror nok at Sofaløven er mere til Ferrari og Porsche.

Der var også musikalske indslag ved Sidsel fra X-factor og Zididada. Der blev også produceret perlekæder og jeg fik genopfrisket hvordan man knytter armbånd.