onsdag den 8. december 2010

Julerier

Så kom der lidt julet af pindene.



Fakta : Julegrydelapper fra drops
Garn : Rester af bomuldsgarn 62 gram fra lageret
Pind : 3 mm
Hot or not : De er ok når man nu skal have et par julegrydelapper. Opskriften lyder på rundstrik, men da jeg havde bestemt mig for db. strik blev opskriften omsat til det og mønsteret blev også ændret lidt.


Jeg er også igang med at hækle julehjerter, men er ikke færdig med produktionen så de kommer først i næste indlæg.


Så har vi fået flyttet om i vores lejlighed så pigerne (de 2 små altså) kunne få hver deres værelse - der har heldigvis medført at jeg har fået mit eget "værelse" som består af en reol, og min computerplads og 7 bedrollers med garn - ok reolen er altså også mere eller mindre fyldt med garn, opskrifter, strikkebøger, pinde osv..


Nu har jeg så næsten alt mit garn samlet, på nær den kommode der står på Lauritz værelse som også indeholder garn, men oven på den står hans rutschebane og den kan IKKE flyttes ;-)

Som man måske kan anes på billedet er der en del rod på bordet - det er ikke i dagens anledning - sådan ser det altid ud. Gerne fyldt med strikketøj også og gerne flere tekrus....

Der bliver nemlig drukket meget te her især når jeg strikker...



I øjeblikket er det Kusmi-te har kun 5 dåser af det ligenu men der kommer nok flere hed ad vejen.

fredag den 26. november 2010

Mayer færdig

Så kom atter en grøn trøje af pindene, det må helt sikkert være min ynglingsfarve, for nu har jeg 3 trøjer i denne grønne farve...





Undskyld det hovedløse billede, men det er absolut ikke min hår dag i dag...




Fakta : Mayer af Norah Gaughan fundet gratis på Ravelry

Garn : 650 g. Cascade 220 i farven Heather Shire købt hos Slavi

Hot or not : Helt klart en vinder. Jeg har ikke ændret noget i opskriften andet en kraven er 1 cm kortere...



Forsøger i øjeblikket at få bund i strikkekurven - en ret umulig opgave... Men faldt over Lauritz sutsko som han selv var startet på, men havde opgivet. Pille pille op og vupti 2 aftener senere kom de så af pindene og er nu filtet og klar til brug.

FAKTA : Filtede sutsko igen igen igen opskrift fra hendes verden

Garn : Lima 125 gram fra lageret

Hot or not : de skal da nok blive brugt... Og så gider jeg ikke strikke flere sutsko foreløbig...

mandag den 15. november 2010

Maskemarkører

Endelig har jeg fået nye maskemarkører. Jeg har længe manglet nogle med faste øjer (i meltal) og ikke fiskeline. Jeg dur ikke til at bruge dem der hænger og dingler alt for meget. Lige da jeg var blevet webstrikker bestilte jeg sammen med en masse andre nogle i USA, men de flste af dem er blevet væk og så har jeg været i krise lige siden p.gra. manglen på de gode markører.
Katrine Marie har produceret disse her og de er næsten alle sammen i brug nu. Og nu ved jeg heldigvis hvor jeg kan hente flere....




Og så er jeg kommet over halvvejs på Årringe, den har ellers ligget som en ufo længe, men jeg mangler lige et nøgle garn fra Slavi før jeg kan blive færdig med min trøje. Og så måtte jeg lige i garnkurven og se hvad den gemte af ufærdige ting og valget faldt på Årringe. Nu SKAL den strikkes færdig før jeg går igang med nye projekter.

Jeg er også begyndt på juleprojekter. Hæklede julehjerter 3 stk er det blevet til indtil videre, der skal også strikkes julesokker til mig selv og julegrydelapper i db. strik. Nu må vi så se og jeg når det hele...






fredag den 5. november 2010

Jordbærhuer

2 stk en jordbær og en blåbærhue blev strikket færdig i sidste weekend. Den ene nåede jeg at starte på og blive færdig med på arbejde. Det var en meget laaaaang vagt - havde igen været så heldig at få den vagt hvor man sætter urene tilbage så det var lige 13 timer på arbejde.



Fakta : Jordbærhue fra Marianne Isager

Garn : Merciriseret bomuld fra Isager 106 gram fra lageret ialt til de 2 huer

Hot or not : Altid et hit og Nadia hvis tvillinger skal bruge dem blev glad for gaven.

torsdag den 28. oktober 2010

Sokker på maskinen og projekt garnvask

Så er der endelig kommet gang i sokkestrikningen. Passappen er blevet støvet af og olieret og nu kører den rigtig godt.. 3 par er det blevet til indtil videre og flere er på vej. Sønnen og Sofaløven mangler - Sofaløven har slidt sine ned og Lauritz fødder er vokset 2 nr. siden sidst jeg strikkede sokker til ham.

Fakta : Sokker i str. 47

Garn : "Superba Santa Fé" købt i Get Knittet i Bristol brugt 88 gram

Fakta : 2 par sokker i str. 39

Garn : Sokke-effekt-strikkegarn - købt på strikkefestivallen i år 96 gram i alt

Og så er Thea begyndt at strikke, havde eller sagt at man skal være 8 før ens mor gider at lære en det. Men hun har spurt længe og nu begyndte de så at fingerstrikke over i skolen og jeg orker ikke mere fingerstriks "meget laaaange snore der ikke kan bruget til en ski..." Så måtte jeg hellere lære hende at strikke. Og hun er bare så godt til det. 10 gange mere vaks end de andre. Hun har en større tålmodighed og bliver ikke ret sur eller ked af det når hun taber masker eller det ikke helt gå så godt. Så forhåbentlig holder interessen fremover..

Og hvad er dette så ?? Ja det er projekt garnvask. Har jo købt Seyfarths fuglejakke, men har ikke fået strikket mere en 2 cm på den for garnet lugter så forfærdeligt at jeg blev direkte dårlig af det. Efter en snak med Britt på strikkefestivallen som kan kunsten at vaske sit garn har jeg gjort forsøget. Jeg vaskede alle de grønne nuancer sammen i nylonstrømper med knude på mellem nøglerne og bagefter de lilla nuancer sammen. De blev vasket på uldprogram i koldt vand tilsat woollite. Og nu ligger de så på 2. døgn og tørre på tørrestativet, de er stadige lidt fugtige i mindten med det er ikke ret meget, Synes garnet har fået en lidt anden struktur men ikke noget der overhovedet betyder noget. Det er ikke filtet og nu lugter de så af woollite istedet for spindeolie, så måske får jeg så strikket lidt mere på jakken...

søndag den 24. oktober 2010

FO x 4

En Islandsk vest er kommet af pindene.

Fakta : Vest fra Istex strikket i str. L
Garn : 265 g. Peruvian Highland wool købt hos Nanna (ikke lagergarn)
Pind : 3½ og 4½
Hot or not : Tja som det kan ses passer den Asta fint, men den var egentlig til mig selv. Jeg kan godt være i den, men den sidder kropsnært.. Den er efter vask heldigvis blevet lidt bedre.



For en del år siden strikkede jeg en hue til min mor som huin har været rigtig glad for, den kom hun så til at vaske på 30 grader og så blev den mere en dukkemodel end til hende. Så jeg måtte lige strikke en ny. Intet problem for det tog kun en aften.

Fakta : Hue - kan ikke huske hvor opskriften er fra
Garn : 35 g. Fonty Ombelle
Hot or not : Min mor er rigtig glad for den.




En lille trøje til Ella - til at have på når hun skal sove ude til vinter...

Fakta : Pebbles fra Rasmilla
Garn : 210 gram Sandness Duett - heller ikke lager garn
Hot or not : I opskriften skal der knapper i, men det kan jeg selv huske jeg synes var besværligt til de små, så der kommer en lynlås i istedet. Jeg synes den er rigtig sød og det er ALTID nemt at følge Sannes opskrifter. Så forhåbentlig bliver Lea også glad for den.



Sidste FO er en vest i vendestrik som egentlig har været færdig et stykke tid.

Fakta : Vest i vendestrik fra bogen "Vendestrik"
Garn : Kauni 196 gram fra lageret !!
Hot or not : Der mangler lige at komme en lynlås i - den er strikket lidt bredere ca. 2 riller mere i hver side. Jeg er rigtig glad for den har haft den på flere gange selvom lynlåsen mangler.




Har faktisk en islandsk vest mere som er færdig, men mangler lige et billede så det kommer senere. Så er jeg gået i gang med et tørklæde til Regitze, et tørklæde til mig selv og en trøje til mig selv. Det er egentligt ikke så godt med alle de nye projekter for jeg har rigtig meget i gang i forvejen.. Måske skulle jeg billeddokumentere det så jeg rigtig kan være pinlig over det !! Og måske få gjort noget ved det...

søndag den 3. oktober 2010

Strikkefestival 2010

Efter at have været uden computer i 1 uge - den var gået total død - har jeg endelig fået en ny. Ikke en bærbar, da jeg elsker at have en stationær og jeg ikke kan med tastaturet på en bærbar. Den anden grund er at i det kaos der hersker her på matriklen så ville den hurtig blive væk i rodet, tabt på gulvet eller der ville komme mega meget støv/fibre i den med alt det garn jeg har liggende. Den nye pc er total lydløs i forhold til den gamle, hvor man kunne tror til tider at en jumbojet var ved at lette inde i lejligheden.
Det eneste minus er alt det der nu skal flyttes over fra den eksterne harddisk og at den jo ikke ligner den gamle i opsætning, internet osv. Ved godt at jeg er total gammeldags på det punkt - mht computer fryder forandring altså ikke !!!
Men nu kan der så endelig opdateres hjemmeside....

Ellers er tiden gået med strikke festival i Næstved. Det var som altså fantastisk hyggeligt. Gamle bekendtskaber blev styrket og nye blev fundet. Der blev købt en smule garn med hjem og et par opskrifter.

Her ses Anne Studs og Lidka


Katrine Marie i en trøje jeg bare må strikke, har købt garn til den hos Slavi.



Anne Marie og Lone R-L



Merete og Lona


Katrine Marie - strikkende på en kjole (som jeg glæder mig til at se hende i) .

Jeg fik startet på en babytrøje til Ella som jeg næsten er færdig med og så fik jeg strikket på min islandske vest nr. 2.
Indkøb og færdig strik bliver i næste indlæg.

tirsdag den 14. september 2010

Siden sidst

Vi har atter engang været på weekend med cancerbarn foreningen i Tisvilde. Super dejligt at møde "gamle" venner som man ikke har set siden sidste år. Mange var ligesom os blevet færdig behandlet og vi kunne så glæde os over at vi ikke mere skal så tit ind til Riget..

Weekend bød på - traditionen tro - perle/smykkeværksted. Pigerne fik lavet hårbøjler og armbånd. Jeg fik øreringe, knyttede armbånd og halskæder med hjem.



Der var igen MG-biler, super fede at køre i, må bare eje en engang med tiden


Og så var der igen også Trikers - en hel fantastisk oplevelse - meget federe end motorcykler, mest fordi man bare sidder fantastisk på dem.





Efter weekenden fulgte så 2 arbejdsdage, ja nu er jeg jo gået på "fuld" tid - altså i min verden - 20 timer/uge. Og det har så medført at jeg har vagter på hverdage. Var på arbejde mandag i aftenvagt og tirsdag i 16timers aften/nattevagt (selvforskyldt) Det var vildt hårdt - var meget træt da jeg kom hjem onsdag morgen. Dagen endte heldigvis super godt. Havde bestilt garn hos Nanna tirsdag og da jeg vågnede onsdag var det kommet - super hurtug leverence.



Det er nu i skrivende stund allerede blevet til en islandsk vest og der kommer nok en vest mere om et par uger. Er pt. gået igang med en stola i en mega størrelse. Der kommer billede og fakta om vesten i næste indlæg, der skal lige hæftes ender og tages et billede.

mandag den 9. august 2010

Hurra !!!


Så er der pludselig gået 2½ år siden vi i februar 2008 fik at vide at Lauritz havde fået leukæmi. I dag blev han så erklæret rask. Han skal så bare til kontrol i de næste 5 år.
Det er helt utrolig så hurtigt at den tid er gået og den er gået super godt. Han har næsten ikke haft bivirkninger af kemoterapien andet end det man kan forvente, hårtab i starten og lidt småkvalme. Vi har heller ikke været bekymrede over om det nu skulle gå den forkerte vej, for behandlingen af børneleukæmi i dag er super god. Lauritz synes heller ikke at det har været slemt at være syg, som han selv siger :" hvorfor skal jeg være bekymret når I ikke er det" og det har han fuldstændig ret i. Det har været let !
Og så har vi nydt godt af at være medlem af de 2 børnecancer foreninger der findes i Danmark. Alle deres arrangementer er gratis og uden smitterisiko for det syge barn.
Vi har været i Legoland, Tivoli, Bakken og Djurs sommerland.
Vi har været til sportscar-event og landrover kørsel. Vi har været i biffen, teater og planetariet.
Vi har mødt kendisser som Anna David, Nik og Jay, Zididada og Paris Hilton (som jeg fik en strikketaske af ;-) )
Ja man kan jo blive ved....

Men det er nu dejligt at ens ferie ikke skal afbrydes af besøg på Riget og at Lauritz nu kan komme til udlandet og første rejse er bestilt. Vi skal til England i efterårsferien. Lauritz er mest glad for at han nu må drikke mælk lige inden sengetid, det har han ikke måtte i over 1½ år pgra indtagelse af kemopiller. Det sure er så - ifølge ham selv at han skal til at have gymnastik som han ikke har haft i 2½ år. Men vi tror nok han klarer det.
Motion skal der til og som gave for at han nu er rask, har vi og alle bedsteforældrene foræret ham en ny cykel. Han har allerede fræset rundt på den nede i vores gård.

lørdag den 7. august 2010

Fødselsdag

Ferien bød selvfølgelig også på min fødselsdag. Jeg fik af sofaløven (dvs. havde selv købt min gave, da jeg ikke kunne vente) Meyers bageri en helt fantastisk bog. Har besluttet at lave ALLE opskrifterne fra den, da jeg er dødtræt af kogebøger som man kun laver et par enkelte opskrifter fra. Af ungerne fik jeg en bagespatel. Nu mangler jeg så bare en Kenwood køkkenmaskine, en bøgetræsform med låg og et par små spatler i melta og plast. Så skulle jeg være i gang....

Min webstrik fødselsdagsgruppe begavede mig også. Super lækkert bomuldsgarn som jeg havde ønsket mig, i mange forskellige farver og tykkelser, dejlig chokolade, bolcher og te som nu er fortæret. Tak til Rikke, Lone, Nettie og Annette. Det meste af garnet skal bruges til hæklede projekter.

Sommeren gik .....

Og i morgen er det 2 mdr. siden jeg sidst skrev et indlæg, faktisk er det åbenbart så længe siden at jeg havde glemt min Email adresse til at logge på med.. Måske skulle man skrive et indlæg lidt oftere.

Nå men sommerferien er næsten overstået og den er gået med mange ting, bare ikke strik. Har ikke strikket i hele ferien, ja undtagen i nat, men der var jeg også på arbejde. Skal også afsted igen i nat, så mon ikke det bliver til et par pinde mere.

Sommeren er tilgengæld gået med :


Fantastisk uvejr over Melby, med fantastiske lys og silende regn ( mit ynglingsvejr )




Lækker grillmad, her er det "pip på dåse" der smagte fantastisk.


Dyrelivet er blevet studeret flittigt, efter et regnskyl myldrede det frem med frøer, heldigvis af den lille slags. Gludsmede og sommerfugle er også blevet set tæt på.



Vi har været i sommerland Sjælland, vandlandet var fantastisk, resten var da ok, men mest for mindre børn. Lauritz synes kun det var vildkatten der var fed.

Der er blevet spille computer, her ses Regitze med 2 veninder - Rie og Sine.


Der er blevet spille playstation, ferien startede heldigvis med at jeg fik mit længe ventede Lego Harry Potter spil og det har jeg så brugt ferien på at få spillet til ende.


Der er blevet bagt, her har Asta lavet muffins, de smagte fantastisk.


Og så har jeg endelig få anlagt en permanemt bålplads. Den er blevet indviet med snobrødsbagning og denne gang gad ungerne heldigvis godt selv holde deres pinde.

tirsdag den 8. juni 2010

Konfirmation med mere.

Så blev Regitze konfirmaret. Hun havde en super dag, det havde vi andre også selvom vi godt kunne have ønsket os lidt varmere vejr.


Vi holdt festen oppe i vores sommerhus efter Reigtzes ønske og hun havde og selv bestemt hvem der skulle med, så vi var 19 voksne og 16 børn i alderen 2 mdr til 16 år. Vi lavede selv alt maden, med undtagelse af desserten som min venindes 16 årige søn stod for - Tiramisu og den var fantastisk og så en couscous-salat som min veninde lavede. For Regitze siger at jeg stinker til begge dele.
Kjolen havde hun været ude og købe med sin ene gudmor og tingel-tanglen hun har i håret er mit fra da jeg blev gift. Synes ikke helt det passede til resten, men hva´ det synes datteren. Heldigvis kan man ikke se hendes sko, som var sorte sneakers .. Godt min mor først fandt ud af det i kirken.
Regitze fik holdt velkomsttale - den var super god og hun havde også skrevet en sang. Godt der er noget hun har arvet efter mig. Jeg havde også skrevet en sang og en tale og så havde vi lavet et Amigo-show for hende, hvor hun skulle svare på alle mulige tåbelige spørgsmål. Hovedpræmien var en tur i efterårsferien med Lauritz og mig til London og Bristol.

Regitze havde også selv lavet sangskjulere som skulle ligne flødeboller, det var ikke nemt at få kokussen til at sidde fast..

Ugen efter var Thea, Asta og jeg så til udendørs gudtjeneste. Thea skulle synge til gudstjenesten med sit kor og det var super sjovt.

Her ses præsten og alle vi andre igang med en sangleg. Bagefter var der snobrødslavning og pølser.


Her er Thea med det snobrød som jeg fik "lov" til at lave til hende.

På strikkefronten sker der ikke meget, jeg er gået igang med en vendevest, har dog nærmest ikke strikket i de 2 sidste uger, da tiden er gået med skolerelaterede ting... Godt det snart er sommerferie. Jeg trænger og det tror jeg også ungerne gør.


Her ses vendevesten som strikkes i Kauni.

fredag den 7. maj 2010

En glad dreng


Lauritz havde i starten af marts besøg af ønskefonden, hvor han skulle fremkomme med 3 ønsker som han godt kunne tænke sig at få opfyldt.

Og I gå kom de så på besøg igen med en gave til Lauritz. En bærbar computer og heldigvis lige den som han havde ønsket sig.

Det kunne ikke passe bedre, da hans tal i øjeblikket ikke er så gode og han derfor ikke kan komme i skole (især ikke nu hvor der kun er 6 dage til storesøsterens konfirmation) Vi skulle jo nødigt være indlagt med ham på hendes store dag...



Her ses Lauritz mellem Tine og Otto fra ønskefonden. Han fik også et fint certifikat til at hænge på væggen til minde om dagen.

Det bliver garanteret ikke meget vi ser til ham nu.... Han har faktisk i skrivende stund siddet foran den siden han stod op.. Men skidt det er nu også fortjent. Og i dag er der præcis 3 mdr.s behandling tilbage.

Tiden i øjeblikket går med konfirmationsforberedelser, eller det burde den vist. Der er tjek på alles tøj undtagen Sofaløvens, men det er heldigvis ikke mit problem. Alle ungerne har fået nyt tøj til dagen og sko. Og jeg har fået en tunika af min mor (hun går ofte under navnet Hyacint fra "fint skal det være"), hun har jo som sædvanligt haft søvnløse nætter over hvad jeg kunne finde på at tage på. Og så måtte hun jo hellere for at være på den sikre side købe noget til mig. Det er ok med mig.

Jeg har skrevet en sang og en tale og mangler snart kun et show af en eller anden art. Det skal være pinligt og Regitze har da allerede sine bange anelser. Muhahahahaha


Strik bliver det da også til:

Fakta : Diagonalt strikkede vanter fra Ruth
Garn : Norogarn ialt 50 gram fra lageret
Pind : 3½
Hot or not : De er rigtig flotte, men lidt for store. Men jeg har prøvet dem med mine fingerløse vanter inden under og så er de perfekte.

Så er jeg gået i gang med en vendevest i Kauni, skulle ellers ikke starte på noget nyt, men sådan kan det jo så gå.
Og så er det gået op for mig at jeg slet ikke har købt garn i år. Til gaver ja, men ikke til mig selv - det prøver jeg så lige at fortsætte med indtil strikkefestivallen.

onsdag den 14. april 2010

Tivoli

Så har vi været i Tivoli med foreningen "familier med kræftramte børn". Det var som altid en succes, 2000 mennesker i Tivoli fylder jo ingenting så der var ikke kø ved forlystelserne og det er jo altid fedt. Der var også underholdning ved Linda og Mohammed Ali fra X-factor. Heldigvis havde de tid til autografer bagefter som det ses på billederne.




Her ses Regitze sammen med min veninde og hendes 2 piger dansende til Mohammed.....


Og her er Thea og jeg så i ballongyngen. Super dag.