onsdag den 24. september 2008

Rejseklar x 3

Inden for de næste 3 uger skal jeg ud og rejse 3 gange.
Om 2 dage går turen til Silkeborg - årets webstrik-festival løber af staben.

På mandag går turen til Hjørring - jeg skal på lejrskole i 5 dage - troede egentlig jeg var blevet for gammel til den slags, men nej.... Lauritz's klasse skal afsted og da han jo ikke må køre med det offentlige så må mor jo køre ham. Jeg skal også have de 2 små med, da Sofaløven ellers ikke kan passe sit arbejde. Det skal nok blive rigtig hyggeligt, og jeg ved hans lærere er rigtig glade for at jeg tager med ellers var de 2 voksne til 27 børn.

Derefter går der 6 dage før jeg og Regitze flyver til London. Vi skal besøge min familie i Bristol i 4 dage og bagefter ose i London i 3 dage. Hun glæder sig rigtig meget, især nu hvor moren har lovet hende at hun kan købe sit vintergarderobe i London... Vi skal selvfølgelig også se Mamma Mia.

Men ligenu gælder det Strikkefestivallen. Jeg har fundet sokkegarnsrester frem til byttebørsen.
Garn til dobbeltstrikning er fundet frem, i år skal det lykkes mig at lære det.
Pinde og strikketøj er fundet frem. Og selvfølgelig en lille smule "valuta" skal jeg vel også have med.....

fredag den 19. september 2008

FO x 2

Som lovet i sidste indlæg er der også blevet strikket lidt.

Regitzes jakke er blevet færdig, det har den været længe, men manglede knapper. De er nu syet på og den er klar til fremvisning.


Fakta : "en kort en lang" fra Kæk og klassisk

Garn : Alfa fra Sandness - 660 gram i alt, desværre ikke fra lageret.
Pind : 6 og 7
Ændringer : Mønsteret er blæst op i en str. 14
Hot or not : Hot ifølge Regitze, personligt synes jeg jakken er super men ikke med de lyselilla knapper..



Da vi var nede i den lokale garnbiks for at købe knapper faldt Regitze over en hue, hun bare måtte eje. Så den fik vi også lige købt garn til.



Fakta : Hue fra et eller andet blad
Garn : Misti fra "du store Alpaka" brugt 70 gram
Pinde : 5½ og 6
Hot or not : Hot, den har siddet på Regitzes hoved lige siden.


I skrivende stund mangler jeg kun en 12-timers vagt, det er dejligt at tænke på at når jeg kører hjem i morgen tidlig går der 33 dage før jeg skal på arbejde igen. Det har nu være hyggeligt på arbejdet, rimelig stille og jeg er nået et godt stykke længere på FLS, men den når nu ikke at blive færdig inden strikkefestivallen. Frida har være så sød at tage noget islandsk garn med til en islandsk sweater, så mon ikke der skal strikke i toget til Silkeborg.

1 uge endnu......

Til en af årets bedste begivenheder : STRIKKEFESTIVAL i Silkeborg.
Det bliver bare så fedt at skulle hellige sig de 3 S'er - strikke, snakke og spise.

Men inden på fredag skal der jo også lige afvikles en arbejdsweekend. Starter om 2½ timer. Så er det 3x12 timer hen over weekenden og så går der også en måned inden jeg skal på arbejde igen. Men jeg glæder mig, forhåbentlig bliver der fredeligt så jeg kan få strikket lidt.

Meget strik er det ikke blevet til her på det sidste. Tiden er gået med Lauritz - altså på den "fede" måde. Jeg har været med hans klasse i Ålborg, hvor turen bød på Lars HUG i Karolinelund -

Det var som at være 15 igen og være til Klichekoncert, jeg kan godt se at han ER blevet en ældre herre, men stemmen er den samme. Det var lige før ens teenageforelskelse i ham kom op igen.

Vi var også i Ålborg Zoo, hvor vi både fodrede isbjørne, rørte og fodrede elefanterne og holdt en kongesno.

Direkte fra Ålborg gik turen til Tisvildeleje hvor Børnecancerfonden holdt weekend tur. Her underholdt disse herre. Det var en også en fantastisk oplevelse.

Der blev også kørt på motorcykel. Regitze har efterfølgene ytret ønske om at vi fik anskaffet en hurtigst muligt.





De 2 små var ude og køre i en sidevogn og det var også et stort hit. Men det bliver ikke til en motorcykel for jeg vil have en MG.... Efter 2 ture var jeg fuldstændigt solgt, sådan en må jeg eje en dag.

Det strikkerelaterede kommer i næste indslag, for lidt er der da sket.

tirsdag den 2. september 2008

Grasort ???

I dag på vej til børnehave med Thea, snakker hun som sædvanligt derudaf og jeg hører efter med et halvt øre, indtil hun højlydt spørger :


Mor - hvor sort er grasort ????
Hvad !! svarer jeg og ser noget uforstående ud
Mor når jeg bliver stor skal jeg have 2 hunde den ene skal være gravid og den anden grasort og hvor sort er det så lige ???
OK det var sådan det hang sammen og jeg går igang med at forklare.....
Og så blev vores ordforråd herhjemme udvidet.


I morgen går turen til Ålborg - Lauritz og hans klasse vandt en Ibis konkurrence og præmien er en tur til Ålborg med besøg i Zoo og Karolinelund.
Da Lauritz ikke må køre med tog, må jeg jo tage turen med derop i bil. Og det er jeg ikke ked af, især ikke efter at have erfaret at ham her spille i Karolinelund i morgen aften hvor vi skal derhen...


Det er som at være 20 igen og skulle til koncert med Kliche, dem var jeg helt vild med - ja ja er det stadig og har idag lige købt disse 3 CDer til turen



Så Lauritz og Alexander, fra klassen som skal køre med os, skal da nok få Lars HUG nok...