fredag den 26. november 2010

Mayer færdig

Så kom atter en grøn trøje af pindene, det må helt sikkert være min ynglingsfarve, for nu har jeg 3 trøjer i denne grønne farve...





Undskyld det hovedløse billede, men det er absolut ikke min hår dag i dag...




Fakta : Mayer af Norah Gaughan fundet gratis på Ravelry

Garn : 650 g. Cascade 220 i farven Heather Shire købt hos Slavi

Hot or not : Helt klart en vinder. Jeg har ikke ændret noget i opskriften andet en kraven er 1 cm kortere...



Forsøger i øjeblikket at få bund i strikkekurven - en ret umulig opgave... Men faldt over Lauritz sutsko som han selv var startet på, men havde opgivet. Pille pille op og vupti 2 aftener senere kom de så af pindene og er nu filtet og klar til brug.

FAKTA : Filtede sutsko igen igen igen opskrift fra hendes verden

Garn : Lima 125 gram fra lageret

Hot or not : de skal da nok blive brugt... Og så gider jeg ikke strikke flere sutsko foreløbig...

mandag den 15. november 2010

Maskemarkører

Endelig har jeg fået nye maskemarkører. Jeg har længe manglet nogle med faste øjer (i meltal) og ikke fiskeline. Jeg dur ikke til at bruge dem der hænger og dingler alt for meget. Lige da jeg var blevet webstrikker bestilte jeg sammen med en masse andre nogle i USA, men de flste af dem er blevet væk og så har jeg været i krise lige siden p.gra. manglen på de gode markører.
Katrine Marie har produceret disse her og de er næsten alle sammen i brug nu. Og nu ved jeg heldigvis hvor jeg kan hente flere....




Og så er jeg kommet over halvvejs på Årringe, den har ellers ligget som en ufo længe, men jeg mangler lige et nøgle garn fra Slavi før jeg kan blive færdig med min trøje. Og så måtte jeg lige i garnkurven og se hvad den gemte af ufærdige ting og valget faldt på Årringe. Nu SKAL den strikkes færdig før jeg går igang med nye projekter.

Jeg er også begyndt på juleprojekter. Hæklede julehjerter 3 stk er det blevet til indtil videre, der skal også strikkes julesokker til mig selv og julegrydelapper i db. strik. Nu må vi så se og jeg når det hele...






fredag den 5. november 2010

Jordbærhuer

2 stk en jordbær og en blåbærhue blev strikket færdig i sidste weekend. Den ene nåede jeg at starte på og blive færdig med på arbejde. Det var en meget laaaaang vagt - havde igen været så heldig at få den vagt hvor man sætter urene tilbage så det var lige 13 timer på arbejde.



Fakta : Jordbærhue fra Marianne Isager

Garn : Merciriseret bomuld fra Isager 106 gram fra lageret ialt til de 2 huer

Hot or not : Altid et hit og Nadia hvis tvillinger skal bruge dem blev glad for gaven.