mandag den 29. juni 2009

Hvor er det nu lige jeg er ???

Her i en meget træt tilstand og man har lige 5 min. hvor der endelig er fred kan man jo lige så godt springe med på vognen......

Udenfor mit vindue er der begyndende lyst og en helikopter er lige landet på toppen af Riget, det er garanteret en patient vi skal have..

Jeg tænker på at det her godt nok er en hektisk vagt

Jeg er taknemmelig for at det her er min sidste vagt i denne omgang, nu skal de næste 12 dage nydes med ungerne.

I køkkenet er der frisk bagte boller, dejligt når der er en af ens kollegaer der gider at bage om natten.

Jeg er klædt i hospitaltstøj - hvidt, hvidt og atter hvidt men enkelte udefinerbare pletter på bukserne, hvad har jeg mon været i nærheden af ??

Jeg laver klar til morgenens blodprøvetagning, men labka vil ikke som jeg vil - igen !!

Jeg skal hjem og sove om 4 timer

Jeg læser "Lille Lucifer" af Bent Haller

Jeg hører alarmer bippe og en respirator der larmer.

Jeg håber at jeg får sovet ordentlig når jeg kommer hjem

Rundt om i huset bliver der arbejdet

En af mine ynglingsting er min playstation og mit garn

I løbet af weekenden skal jeg nå ingenting for weekenden er snart ovre og der er dømt 12 fridage.

Af billeder jeg har lyst til at dele ..... min nyerhvervelse
Hver gang vi er ude at køre og ser en 3 x 34 bliver der råbt: " 3 x 34 du skylder mig en sodavand" og da jeg så lige så denne bil på nettet måtte jeg altså bare eje den.
Nå nu må man vel hellere lige lette rø... og få bestilt lidt inden man skal hjem.

tirsdag den 23. juni 2009

Fiona færdig



Fakta : Fiona fra Rasmilla i str. 4 år
Garn : Mørkebrun Arwetta og en rest hvid. 125 gram fra lageret.
Ændringer : Ingen - andet end at jeg har strikket på rundpind efter ærmegabet.
Hot or not : Strikket til Victoria, som endnu ikke har prøvet den da hun er på ferie. Super nem og gennemarbejdet opskrift, man behøver slet ikke tænke selv.
Jeg skal helt sikkert strikke en mere.


Og så har Regitze været ude og lufte sig med en kendis...


Efter strik-in i sommerhuset tog Sofaløven og de 2 store til Hundested havn hvor der var koncert med Lukas og et Big Band. Og han stillede gerne op til fotografering og en autograf.

mandag den 22. juni 2009

Strik-in hos mig

løb af stablen i lørdag. 13 kvinder havde fundet vej til mit sommerhus i Melby og sofaløven havde nok at se til med at lave kaffe og the (han kunne jo heller ikke ligge i sofaerne da de var optaget af strikkende kvinder...) Det var rigtig hyggeligt, mange misundelsesværdige projekter var på pindene og jeg nævner ingen navne..... ( Merete havde sit Christel Seyfarth fuglesjal med, rigtig tarveligt når nu jeg ikke må begynde på mit !!!!)





Dorthe viser her sit flotte sjal a la Christel Seyfarth frem. Og her var jeg heller ikke spor misundelig... Jeg blev også vældig begavet, med både garn, the, chokolade, lys, strikkede jordbær og små huse. Tusind tak for besøget og vi ses helt sikkert næste år samme sted !!!

fredag den 12. juni 2009

Halvvejs

Endelig langt om længe er jeg nået halvvejs med Piruette. Det har holdt hårdt at nå hertil og resten skulle gerne være strikket inden strikkefestivallen. Jeg strikker dagligt på den så mon ikke det kommer til at holde...


Mit Lise tørklæde går også fremad, det bliver lige så langt som der er garn til. Så Rikkes som er strikket i Norogarn, det tror jeg også jeg vil næste gang.




Ellers så er Lauritz blevet 12 år. Det var ikke meget vi så til ham i går på dagen, han havde ønske at komme med firtidsklubben på netcafé om eftermiddagen og så være der en time ekstra sammen med bedste vennen. Så der blev spille 3 timer. Lokalet som de sidder i emmer af drenge/mandehørm og så er der totalt mørklagt, man følte næsten af man kom ind i en suspekt klub...


Bagefter var vi ude og spise kinesisk. Lauritz synes det havde været en super dag. Han fik jo også sine højste ønsker opfyldt. En nintendo dsi og 2 spil til. Weekenden kommer også til at gå med fødselsdag og et klassearrangement - forhåbentlig holder det op med at regne på søndag, da vi skal være udenfor.



Faktisk er det atter engang blevet til garnkøb. Rikke lokkede med en nyåbnet garnbutik i Glostrup og den måtte vi så lige besøg. Jeg kom hjem med 8 nøgler sokkegarn til Lauritz som han blev rigtig glad for. Nu SKAL jeg altså heller ikke købe mere garn før strikkefestivallen, med undtagelse af supplering af garn til en sweater.....

tirsdag den 2. juni 2009

Godt at opvaskemaskinen er opfundet

ellers tror jeg ikke at jeg havde overlevet pinsen. Vi har endelig fået malet vores sommerhus. Dvs den del af sommerhuset vi byggede til for 3 år siden. Vi har haft maler på i erkendelse af at med 4 unger og en Sofaløve så går ting altså ikke hurtigt her hos os....

Maleren skulle så lige spartle alle sammenføjninger og sømhuller ud i gibsvæggene og derefter slibe. Øv hvor var der lige støvet da vi ankom fredag aften. Men heldigvis skete der en kortslutning hos Sofaløven så han gik promte i gang med støvsuger og gulvspand og efter et par timer var sommerhuset igen beboeligt. Men alt servise var støvet og hvor er jeg glad for at vi endelig investerede i en opvaskemaskine sidste år. Ja man tror det er løgn vi har faktisk levet i 9 år uden, men sidste år fik jeg så nok. Synes i forvejen at det der med ferie i et sommerhus er noget opreklameret bavl. Tiden går ligesom herhjemme med vask, rengøring og servisering. Men opvaskemaskinen har som sagt kørt på overtid tror den har vasket 12 gange og nu er alt rent incl. alt det service jeg arvede efter min gudmor som har været pakket ned i kasser. Det er nu kommet ind i et skab som Sofaløven også lige fik købt og samlet.


Fik jeg så slappet lidt af ?? Ja da og strikket. Efter et besøg hos Britta i Odense og 2 garnbutikker, hvor lidt kom med hjem er jeg i gang med 2 tørklæder. Et hæklet efter Lises opskrift til mig selv og et påfugletørklæde til en veninde.

Pinsen bød også på flyvende oplevelser. Under vores teresseoverdækning var der et hvepsebo. Det blev pillet ned og skilt ad for at vi kunne se hvad der var inden i og heldige var vi, en hveps blev født og passede på resterne af boet som vi havde sat under et glas. Hvepsereden + hveps blev så lukket ud på marken da vi skulle hjem.

Og i vores skur havde en fugl bygget rede. Der er en død unge og så 2 levende i den. Her ses den ene at ungerne.

Ungerne hyggede sig også med vandballoner - her på den tørre måde. De leger vist nok skole med dem....

Vi nåede også på stranden med min veninde og hendes drenge. Vandet var ikke det varmeste, men Regitze fik da badet og de 2 små soppede.