onsdag den 14. marts 2012

Lidt af pindene

Tja så meget for det nytårsforsæt... Altså det med at få opdateret lidt oftere, nu gik der så lige 2 måneder og det med at få strikket lidt mere det er også pist væk, kom til at melde mig til et patchwork kursus for begyndere sammen med en kollega og så var jeg solgt. Ikke at det kommer til at overtage strikningen for det synes jeg stadig er sjovest, men det andet er heller ikke kedeligt.. Og det har taget tid at lære at sy ordentlig. (Jeg er jo ikke, når jeg selv skal indrømme det, den mest pertentlige. Springer gerne over hvor gærdet er ikke eksisterende.)
Nå men lidt strik er der da kommet af pindene




Fakta : Baby trøje str 3 mdr opskriften er fra et eller andet dameblad.
Garn : Arwetta 80 gram fra lageret
Pind : 3 mm
Strikket til Matilde i Sverige

Fakta : Marianne Isagers jordbærhue
Garn : Rester af bomuld 50 gram fra lageret
Pind : 3 mm
Strikket til Matilde




Og så er der da også kommet atter en julekugle fra hånden.. Det er Thea der har valgt motivet. Årets absolutte rædsel er også kommet af pindene - kommer med i næste indlæg....

mandag den 9. januar 2012

Strikke nytårsforsæt 2012

Jeg har sat mig for at forsøge at få strikket et projekt færdigt om ugen.. Ved godt det er ret ambitiøst når man kender mit strikketempo. Men måske kan det så gøre at jeg får taget mig sammen til at strikke sokker til søn og Sofaløven. Det tager jo kun 1 time at få strikket et par sokker på maskinen, meeeennn jeg skal jo også lige tage mig sammen først..

 Men uge 1´s projekt er færdigt - og jeg kan kun sige hellere for tidligt på den end for sent.
1 stk. julekugle.. Rundt om træet hedder den og den skal forhåbentlig få følgeskab af 11 mere, der skal strikkes 1 om måneden i år.


I december blev jeg også færdig med :


FAKTA : Sharons spencer fra Wilferts
Garn : Easy care fra Mayflower købt i Roskilde (ikke lagergarn) 390 gram ialt
Pind : 6
Hot or not : Den er et hit !!!!! Har gået rigtig meget med den og min grønne version. Er rigtig nem at strikke og det er ligefør jeg har lyst til at strikke en 3'er..




FAKTA : The fan af Marianne Isager
Garn : Holst super soft uld - 500 gram (ej heller lagergarn) Strikket i db. garn
Hot or not : I bogen ses den som åbentstående men det holder altså ikke med denne her, kraven kommer til at sidde ret bastant og så ser jeg endnu mere småfed ud i den, men så dukkede webstrik nålen frem af gemmerne og den passer perfekt til den, skulle også lige vende mig til måden ærmerne sidder på. Tror det er fordi den er strikket i dobbelt garn at den er blevet så fast i det. Men nu er den et hit, et ret varmt hit.. Man skal ikke have den på indendørs forlænge hvis der er varmt.
.

torsdag den 5. januar 2012

Strikkeopdatering 2011

Heller ikke i år blev det til det store indhug i lageret. Sølle 1479 gram fordelt på :
Ugler (trøje)
Topstykke
8 djævlehuer
Blåbær-hue
Årringe
6 par Sokker

Tilgengæld blev alt det garn jeg har købt i 2011 (minus det fra strikkefestivallen) strikket op :

Seafoam scarf
Sharons spencer x 2
Julekugle
The Fan (Marianne Isager)
Hue til min mor

Ja det er jo ikke imponerende, men så bedre held i år 2012 kan jeg kun sige..

Mit nytårsforsæt er de sædvanlige 3XS : strikke mere, spille (PC og PS3) mere og spise mere... og måske skulle man prøve et nyt også - opdatere hjemmeside mere.. Tror jeg vil forsøge som Frida at få opdateret en gang om ugen...
.

Velkommen 2012

Så blev december overstået alt for hurtigt, nåede en masse og lige så mange ting der ikke blev nået. Men hyggelig som sædvanligt. Lagde ud på strikkefronten med et besøg i Sommerfuglen med en eftermiddag i Arne og Carlos selskab, meget inspirerende, fik dog kun strikket en julekugle, men der skal nok komme flere i 2012.





Der blev bagt på matriklen - traditionen tro, vaniliekranse (4gange), sønderjyske fedtkager og fedtebrød. peberkager og citron specier.. Juletræet blev fældet af Asta og pyntet allerede 4 dage før jul. Hvorfor er det lige man skal vente til lillejuleaften ?? Det gør vi ikke fremover, nu har vi så mange flere dage at nyde det i. Juleaften var vi bare os 5 - Regitze er i England og skulle fejre jul med kæresten og hans familie.. Men vil skypede med dem så de var med "rundt" om juletræet og så os pakke gaver ud. Det var super for os alle sammen at se hende og Jack "live" eftersom vi ikke har set siden hun rejste i august..





Der er også blevet strikket mere end julekuglen, både en spencer og The Fan af Marianne Isager er røget af pindene. Kommer i næste indslag - skal lige fotodokumentere først..

.

onsdag den 23. november 2011

Endelig..

Et strikkeralateret indlæg.... Der er kommet lidt af pindene, ikke meget det meste ligger stadig og venter på at blive strikket færdigt.

Fakta : Sharons spencer fra Wilferts
Garn : 525 g Inca wool fra hjertegarn købt i Roskilde i år
Pind : 6mm
Hot or not : Den er blevet brugt meget flittigt også selvom det har været for varmt til at havde den på. Har købt garn til en til. Det eneste der skal laves om på den næste er der hvor den skiller ved ærmerne det stykke skal lige være 2 cm længere så underdelen ikke starter midt på brystet...


Sokker er det også blevet til, Lauritz fødder vokser og skal nu have str. 40 i sokker. Godt man har en strikkemaskine..

Fakta : 2 par sokker (kun det ene par fotograferet det andet par er i skole)
Garn : Jacquard fra hjertegarn 104 g til begge par fra lageret..

Så har jeg været på julekugle workshop hos Sommerfugler med Arne og Carlos. Det var mega inspirerende

Og her er så min første julekugle... Virkelig nem at strikke, eneste minus er, at det ikke er fjernsyns strik og at jeg er i grunden ikke vild med at strikke med strømpepinde. Det er også derfor jeg ikke strikker sokker i hånden. Men men men der skal nok blive strikket et par stykker til.


tirsdag den 22. november 2011

London t/r

Det er også blevet til den årlige tur til London/Bristol med et "barn". I år var det så kun Lauritz der skulle med. Det var som altid en super hyggelig tur. Vi fik set Imperial War museum - det er besøg værd, det var helt klart det bedste museums besøg. der var masser af fly, tanks, bomber osv. Der var også en udstilling om holocost som Lauritz ikke helt vidste hvad gik ud på, men det ved han så nu.  Vi var også på natural history ( alt for mange skolebørn og børnehavebørn man skal komme lige når de åbner ellers er det håbløst at komme rundt) Science museum og british museum (som helt klart skal besøges igen næste år og en hel dag i stedet for 2 timer) Så vi har været meget kulturelle...


Vi nåede også en aftentur langs Themsen, Her med St. Paul i baggrunden.
Familien er også blevet udvidet i sidste måned. Kanel og Lykke er flyttet ind på matriklen. De har fået en opgradering (flyttet fra 2.sal op til os på 4.) De er rigtig søde og indtil nu stadig langhårede - Thea har endnu ikke fået kælet pelsen af dem...


Mit marsvin Kanel


Theas marsvin Lykke.

Næste indlæg vil forhåbentlig omhandle noget fiberrelateret....

mandag den 21. november 2011

Billede opdatering.

Det er ikke fordi der ikke bliver strikket - for det bliver der. Men tiden går bare så forbandet hurtigt. Har siden sidste opdatering været på strikkefestival i Hobro, det var som altid super hyggeligt og inspirerende. Genså strikkeveninder og gjorde nye bekendskaber. Fik da også lidt garn med hjem. Ikke at jeg mangler, men der blev købt ind til 4 projekter og det ene er igang, sammen med alt det andet der også bliver strikket på..
Her ses Lisbeth (min ynglingsoverlæge - bare ærgeligt at vi ikke er på samme afdeling) og Anne-Marie
Katrine, Lone og Marie-Katrine.
Så har jeg været på æskekursus sammen med en kollega, det var også fantastisk. På 6 timer lykkedes det mig at lave en æske beklædt med stof både indvendigt og udvendigt. Det var faktisk så inspirerende at vi har meldt os til et kursus i patchwork til januar. Så nu må vi se om det med at sy i hånden bliver et hit ( hader nemlig at sy) Æsken bliver nu brugt som strikkeæske selvfølgelig.