søndag den 15. november 2009

Weekend

ja den har jeg sukket efter hele ugen. Og i går gik dagen med intet, dvs der blev strikket, set film, drukket te med en veninde, spist og lige købt lidt ind. Men ellers var der bare dømt "ude af drift" hos mig.

Jeg fik hæftet ender på mit Lise-tørklæde

Garn : Katia - bamboo og bombay (bomuld) 140gr ialt. Ikke lagergarn
Pind : hæklenål nr. 3
Hot or not : Det er ok, men det kunne godt have været 20cm længere. Som det kan ses er der ikke hæklet en kant på. Der har skam været hæklet en, men det blev bare ikke pænt.
Det er ret kompakt da det er bomuld, så det næste skal være i uld.



Garnkøb er det også blevet til Arwetta strømpegarn i pangfarver. Nu er det jo ikke fordi jeg lige mangler strømpegarn, tror nok lageret tæller mere end 10kg af slagsen, men jeg har næsten ikke noget ensfarvet og det skal der bruges til fiskehuerne. Asta og Thea mangler stadig en hue hver og jeg tror også jeg vil strikke en mere til mig selv.

Mangler nu kun 1½ ærme på FLS og der er deadline på. Jeg skal have den på til korafslutningen d. 2 december.

4 kommentarer:

Laila-H sagde ...

Det er simpelthen pragtfuldt at høre, der er andre end mig, der har meget strømpegarn. Det er jo ikke ensbetydende med, at man har nok

Lona sagde ...

Skønt med sådan en "out of order" dag....dem burde vi have nogle flere af

Annette sagde ...

er det så nu man kan spøge: "er der noget garn du IKKE har?"
kommer snart forbi og kigger på lagret....

Merete sagde ...

Det er sådan nogle flotte fiskehuer, du strikker. Glæder mig til at nogle flere.