mandag den 20. oktober 2008

Hjemme igen igen igen ....

Så er dette års rejser overstået. Jeg kom hjem i torsdags fra London/Bristol og Regitze og jeg har haft en fantastisk ferie. Vi rejste afsted med 1 kuffert og kom hjem med 2, synes nu ikke selv jeg købte så meget, men det "lidt" vi købte fyldte åbenbart meget.
Der blev selvfølgelig købt gaver til dem der hjemme og lidt blev det vel også til mig selv.
KUN !!!! 2 nøgler garn Rowan Tapestry til et sjal/tørklæde har ikke helt bestemt mig endnu.
Så købte jeg et par margasiner om at lave egne kort - en drøm der må udleves - tror ikke jeg har evnerne eller tålmodigheden, men så kan ungerne få fornøjelsen af hygge sig med det.
Købte også 2 bluser i en punk forretning(den ene har Regitze også købt men i en anden farve - og hun synes det er helt ok at vi har ens bluser - kan så konstatere at enten er jeg en cool mor eller også er hun ikke så pubertetsagtig som jeg regnede med).


I Bristol hos familien var det bare ren afslapning og i London var vi så på egen hånd. Vi fik set Mamma Mia både i biografen og på teatret. Vi orkede ikke at være kulturelle - eller også var det fordi jeg ikke gad slæbe Regitze med på museer, ligesom jeg selv var blevet det som barn og jeg hadede det. Hun ville helst ose rundt i forretninger, så det gjorde vi. Nu skal jeg så heller ikke shoppe rundt foreløbig.

Her ses Regitze og et par is - det er utroligt så mange billeder jeg har på turen hvor mad også indgår, der er vist ikke noget at sige til at bukserne strammer lidt...

Her er Regitze og Phoebe, hvis forældre vi spiste frokost med i London (også familie)

Gæt hvor kunne man næsten kalde dette billede. Ja man kan jo godt genkende ægget af Arne Jacobsen, men som man nok kan gætte er det en kopi. Den og flere andre stod på Mc Donalds ved Kings Cross Station. Lidt forarget blev jeg altså. Synes måske ikke helt at ægge og en fast-food biks hører sammen.

Nå vel hjemme igen bød det på raseri og overvejelse om man kunne få Sofaløven kortsluttet og så startet op igen. Jeg kunne have fundet dette gamle blog indlæg frem og kopieret det. Tænk han gjorde det F... igen. Det er helt utroligt. Og med samme slags bluse. Undskyldningerne var mange og totalt åndsvage: Det må have hoppet ind i et par bukser, for jeg så den slet ikke osv..

Sidst købte jeg garn i England til 2 nye Green Gable på hans dankort, men denne garn tror jeg at jeg nøjes med at købe garn herhjemme, for straffen kommer !!

Lidt fik jeg forresten også strikket i England og på flyveturen derover. Der var ingen problemer med at få rundpinden og hæklenålen igennem sikkerhedskontrollen. Jeg var gået i gang med Queen Anne tørklædet i mit norosilk garden, men synes det blev alt for kompakt så det blev midlertidigt omkonverteret til "spidser" men det gik heller ikke - synes de blev for brede og der var noget med hulmønsteret der ikke var godt. Så nu ved jeg ikke lige hvad det så skal bruges til. Men så fik jeg startet på Ugler til Sofaløvens kollega der lige er blevet far.

Et påfugletørklæde er også på pindene, da min veninde var på besøg i lørdags og beklagede sig over at de 2 tørklæder jeg for lang tid siden havde strikket til hende var blevet slidt op. Og for øvrigt manglede de også sokker i str. 34-35 og 36. Tja hvad siger man så til det..

Måske skulle man få strikkemaskinen gjort klar.... Sofaløven mangler vist også, selvom han ikke har fortjent det.

5 kommentarer:

Fríða sagde ...

lyder som I har haft en rigtig dejlig tur, I to. og så ærgerligt med din bluse! det er så også netop derfor at vaskerummet er mit enevælde helt og holdent.
kh.fra Island
Frida

Merete sagde ...

Sikke en dejligt tur I har haft. Bliver helt misundelig når jeg læser om jeres shoppingtur i London.
Merete

Julie sagde ...

Kære Lene Sophie,
Ægget i London er IKKE en kopi - deres filial på Nørrebros Runddel har haft (og har måske stadig) sammme koncept:

http://ekstrabladet.dk/forbrug/forbrug_nyheder/article259090.ece

Inge sagde ...

Hej Lene Sophie

Dejligt I havde en god tur.

Herhjemme vasker hver sit tøj, så er man selv herre over om det bliver ødelagt. :-)

Knus
Inge

Annette sagde ...

Det var dejligt at I havde en god tur og rart at være ladet op til lang tid... men så er det jo lige at det kan være svært, når der er sket "fejlbetjening"...
Her spørger manden hver gang hvis han er i tvivl om noget der skal vaskes for han ved at det absolut ikke er velset at forsøge sig frem!
Håber at du finder en velegnet og langvarig "straf"...
kh
Annette