fredag den 19. december 2008

FO x 3 igen igen

Så blev det tid til en juleopdatering, nu hvor flere strikkede ting kan vises frem.
Blev inspireret af Merete som viste et frem på sin blog og så måtte jeg også strikke et..


FAKTA : Woodland - opskriften fundet her
Garn : Øh, noget brunt garn fra lageret med uld og silke i... 90 gram ialt
Pind : 4 mm
Hot or not : Strikket til Rachel i USA og det er nok ikke nået frem til hende endnu ( scarf-swap igennem facebook)

Næste FO behøber da vidst ikke en præsentation vel ??
FAKTA : Super Karla designet af Lotte Wackerhagen - mit nr. 2 af slagsen..
Garn : Merino silk fra hjerte garn - 185 gram ( ikke fra lageret )
Pind : 4 mm
Ændringer : Jeg har strikket en række felter mindre, da jeg gerne ville have at dette sjal kunne vikles rund om halsen når det er koldt. Og det passer rigtig godt i størrelsen. Kanten denne gang er også lavet anderledes. Karlas mor Lotte foreslog at jeg kunne hækle fastmaster hele vejen rundt og så krebsemasker bagefter. Fastmaskerne er hæklet, men ikke krebsene da de gav en alt for tung kant.


Lauritz havde en infektion i sit "slange" og det blev så mandag skyllet 3 gange med saltsyre og derefter skulle han så på IV-penicillin i en uge. Heldigvis er han med i den ordning hvor de kommer hjem til os fra ambulatoriet og giver ham medicin 3 gange om dagen. Billedet viser hvordan det har set ud de sidste 3 morgener hjemme hos os. Lauritz i sofaen med dynen og medicinpumpen bagved.
Han har været helt upåvirket af infektionen og nu må vi så se hvad de finder ud af.
Og så er den sidste PIF - gave blevet afsendt. Billedet af den kommer når Bente T. har modtaget gaven.
Jeg er nu igang med et par små projekter til pigernes julegaver. Hæklede katte, strikkede grise og noget Build-a-bear tøj.
I julen skulle jeg gerne i gang igen igen igen med Pirouette af HF som vist må siges at være en UFO.
Julebagningen er også ved at være et overstået kapitel. Der er blevet bagt 2 slags vaniliekranse, 2 slags sønderjyske fedtkager og så ungernes figurkager. Mangler kun klejnerne, men dejen er lagt og de skal være færdige inden søndag formiddag, hvor vi skal ud og fælde juletræ.

3 kommentarer:

Tina sagde ...

Flotte ting du har fået fra hånden :) Jeg eeeelsker Super Karla, og håber selv at eje een en dag :)
Sikke noget med den infektion! Jeg håber i får bugt med den, så julen kan holdes uden pumpen :)

Anonym sagde ...

Hej Lene
Jeg vil gerne vide hvor man lige kan købe sådan et overskud :-)
Vi glæder os til at se jer alle mandag.
Rigtig god juletræsfældning...
Knus Lea

Merete sagde ...

Sikke et flot tørklæder, du er blevet færdig med. Jeg er hel vild med det mønster og det er ganske nemt at strikke.

Merete