mandag den 11. august 2008

Endelig hverdag

Sofaløven på arbejde (trængte han hvis til efter 3½ mdr. hjemme) 3 i skole og 1 i børnehave. Åhhhh hvor jeg nyder stilheden, ingen ser skændes, ingen der råber på servicering, ingen afbrydelser når jeg strikker og her er kun lyden fra OL fra fjernsynet.
Det er ikke fordi jeg ikke kan lide ferie, men hverdagen er også skøn. Sådan har det været i 15 år. Inden da havde jeg dagvagter og hadede det. Så gik jeg på deltid og arbejdede kun aften og nat og har gjort det siden. Det er fedt bare at have dagen for sig selv og at kunne passe sine unger når de er syge uden at have dårlig samvittighed over for sit arbejde. Og alt det man kan nå eller lade være med at nå, når ungerne er afsted. Ingen stress med indkøb og madlavning. Nybagte boller når de kommer hjem fra skole og tid til at hjælpe dem med lektier.


Jeg er stadig på orlov, men nu kun halv orlov, skal arbejde 40 timer om måneden, dvs 1 weekend i 12-timers vagter på en måned og det er jo lige til at overskue. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på arbejde igen, savner det faglige og kollegaerne.


Og så har jeg jo egentlig slet ikke tid til at opdatere min blog da jeg er med i Ravelympic og hellere skulle sidde og strikke. Det går fremad med Super Karla, men har regnet ud at jeg helst skal strikke 3 felter om dagen for at blive færdig til tiden og det kan godt nok blive svært at nå med sofaløve og 4 unger....


Jeg er næsten færdig med det 6. felt - så jeg må nok igang med lidt turbo strikning

Så har jeg også fået hentet den sidste gave fra min fødselsdagsgruppe.

2 nøgler Kauni garn i en lækker grønfarve. 4 knapper og et puslespil som de 2 små har skændes om hvem der skulle have det.... Tusind tak til Nettie.

Jeg er også nået igennemmen bloglines - hold da op hvor har mange været flittige til at skrive her i sommer, jeg tror jeg har læst mere end 150 indlæg. Hvor er der bare sket meget rundt omkring, mange har været rigtig produktive på strikke fronten, nogle har været på fantastiske ferier (jeg er misundelig) nogle er blevet flere i familien og nogle har valgt at blive færre. Jeg er ikke særlig flittig til at kommentere på andres blogge, og det er ikke fordi jeg ikke vil, men tiden er bare ikke altid til det.

Nå men man må vil hellere tilbage til strikketøjet.......

3 kommentarer:

Annette sagde ...

Jeg har også arbejdet i dagvagter, og er nu kun aftenvagt. Det giver en helt anden frihed både til en selv og til familien. Der er altid nogen hjemme.
Børnene her har glædet sig til at starte igen i skolen...6 uger er lang tid.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Jeps - mest af alt holder vi af hverdagen.

Det lyder som den helt perfekte løsning, du har fundet der arbejdsmæssigt.

Lækker-lækker farve på det Super-Karla !

KH Tina

IF Stjernen sagde ...

Åh gud - jeg tør slet ikke tænke på at skulle have Jannik hjemme i 3½ måned! Synes de 3 ugers ferie var rigeligt ;-)