Hvad sagde jeg...

Ja jeg ville nu ønske at det ikke passede, men !!!!
I fredags fortalte Sofaløven begejstret at han nu skulle opereres af overlæge selv. Hmmm tænkte jeg, det er ikke altid en fordel, da de ikke har det så meget i hænderne som "lægerne på gulvet". Lørdag besøger jeg så en meget træt og forpint Sofaløve som har ondt hver gang han hoster.
Lørdag går med ultralyd, ct-scanning og galdedrænsanlæggelse, hvor der promte kommer 500ml mærkelig farvet galde ud. Lørdag aften får jeg at vide at han næste dag skal til en kikkertundersøgelse for at finde ud af hvor al den væske kommer fra.
Søndag går med at vente på besked om hvad der egentlig forgår og efter mange timer lykkes det mig at finde ud af at Sofaløven er gået til reoperation og er endt på intensiv.... For da de åbnede ham igen fandt de ud at at overlæge har skåret hul i hans tolvfingertarm, så tarmsaft m.m. var endt ude i bughulen. Så tror da F.. at han havde ondt.

Normalt elsker jeg at have ret, men lige i dette tilfælde havde jeg nu nok mest ønsket ikke at have det. Og jeg skulle nok heller ikke have fortalt mit arbejde hvor meget jeg savnede dem og glædede mig til at komme tilbage til intensiv og kollegaerne. Ja man kan jo komme der før man aner det.

Er lige hjemvendt fra et lille besøg, han er heldigvis ude af respiratoren. Men ligger med smertepumpe, dræn, sonde og er tørlagt i den næste uge (det lyder næsten som om han er alkoholiker) og han skal nok ikke regne med at komme på arbejde før tidligst om en måned. Det er godt at der er 1½ mdr. til Lauritz skal indlægges til behandling.

Hurra for sygeplejerske strejken.....

Ellers havde den stået på total kaos i min familie.
Lauritz blev i tirsdags indlagt til planlagt kemobehandling. Sofaløven var hjemme med maveonde der havde varet siden natten til mandag. Og man er vel ikke sygeplejerske for ingen ting så han blev beordret til lægen. Vel ankommet til Lauritz afdeling ringer sofaløven og fortæller at han skal indlægges akut, måske noget med en galdesten.... Super jeg sidder på Riget og han skal indlægges på Herlev og hjemme er 3 piger uden forældre.
Heldigvis er min ene veninde sygeplejerske på et dagafsnit og de er udtaget til at strejke så hun er hjemme. Min anden veninde bor jeg i opgang med og ved fælles koordination er det lykkedes at få pigerne passet i de sidste 3 dage.
Sofaløven skal opereres i morgen og kommer forhåbentlig hjem lørdag og Lauritz og jeg bliver udskrevet i morgen.
Jeg er bare SÅ utrolig heldig at have sådan nogle super veninder der bare kan tage over når det hele brænder på. Selvom de også selv har familier der skal passes så har de alligevel overskud og lyst til at hjælpe.

På søndag er alt forhåbentlig normalt igen. Og jeg glæder mig rigtig meget til at se pigerne igen, har savnet dem meget. Men jeg ved at de har haft det rigtig godt.
Sofaløven har måtte klare sig selv, har kun besøgt han kort i går og i dag, han har det fint, men
er meget træt af at vente.. Jeg kan jo kun sige : Velkommen til sundhedsvæsenet !!!!

Skal vi så lige slutte med noget fiberagtigt :
Det går meget fremad med Malthes stikkelsbær er i gang med hætten og så mangler ærmerne selvfølgelig.
Kærlighedsknudesjalet er også ved at nå sin ende, skal lige hjem først og finde mere garn så jeg kan lave en kant på det.

Nåede jeg så noget ???

Bededagsferien er ved at være slut og sofaløven og de 3 tøser er på vej hjem fra Jylland, hvor de har været til konfirmation og på besøg hos min ynglings svoger og min kommende svigerinde ???

Jeg har været herhjemme med Lauritz og har da fået lidt fra hånden. Min strikkemaskine har fået den årlige forårsrengøring og et par reoler er blevet støvet af og sorteret i.

Jeg har også langt om længe fået set på de fotografier jeg arvede efter min gudmor, der døde for snart 3½ år siden. Hun var et meget specielt menneske der efter datidens normer nok har haft en lidt speciel opvækst.

Hvem kan måske prale af at have haft en løve som kæledyr.... Her ses hun i 1934 - 5 år gammel sammen med sin far og løven hvis navn jeg ikke mere kan huske.

Strik er det selvfølgelig også blevet til. Jeg mangler kun kanten på Super Karla, men nu har jeg ikke mere garn og venter på ny forsyning fra Pia. Til gengæld har jeg fået strikket på Malthes stikkelsbærtrøje og på mit kærlighedsknudesjal.

Lauritz har hygget sig rigtig meget. Han har haft kammerater på besøg hver dag. Har ligget arm i arm med sin mor om natten og vi har fået set Ringenes herre del 1 over 2 aftener. Her ses han spillende "Guitar Hero" kl. 23 i går aftes. Han var vist på vej i seng, men så skulle han jo lige gå forbi PS3 og så var der noget der lokkede.... Lauritz og sofaløven har ellers læst i bladet "Komputer for alle" at det er umuligt at klare guitarspillende på expert niveau, men det forstår Lauritz, han har klartet rigtig mange af dem og det har mange af hans kammerater også. Men som han så kom frem til at det jo er voksne der har anmeldt spillet og hvis de er lige så dårlige som hans forældre, så kan han da godt forstå det..... Så fik vi den !!!!

2 super dage

er lige ved at være gået.

I går var vi med denne foreningen i Tivoli. Der var åbent for os fra 11 til 17. Vejret var jo godt, måske en anelse koldt i starten, men man fik jo hurtigt varmen af at gå rundt. De 3 store unger var med + 2 venner og så sofaløven og mig. Her ses de ventende på toget.

Ungerne fik prøvet næsten alt og mange af forlystelserne fik de prøvet flere gange - der var ingen kø og det gør unægtelig en forskel. Lauritz og hans kammerat var i trærutschebanen over 10 gange og Lauritz var i Demonen 5 gange. Det var første år han har turde prøve den. Jeg havde heller ikke været i den før, men i år skulle det så være. Og jeg må indrømme at det var fantastisk. Jeg prøvede den da også 2 gange i rap.

Her ses Asta på en giraf. Hun var desværre 2 cm for lille til at prøve demonen. Hun ville ellers rigtig gerne.

Det eneste øv der var at sige om Tivoli turen var at det tog meget lang tid at få noget at spise. De var slet ikke oppe i omdrejning endnu til at klare de mange sultne mennesker.

Om aftenen var jeg til strikkecafé i Albertslund og det var super hyggeligt. Lise fik lært mig at hækle kærlighedsknuder. Og jeg tror ikke jeg behøver enetimer i det til strikkefestivallen, for da jeg kom hjem og fik brillerne på næsen og ordentlig lys- så var der ingen problemer i det....

Eneste minus er at nu går tiden fra Super Karla.

I dag var så dagen hvor Thea skulle tilgode ses. Hun var noget sur over at hun ikke havde været med og fået en ballon ligesom Asta. Så jeg tog på bakken med hende i eftermiddags. (Godt vi bor så tæt på den) Hun fik prøvet lidt forskelligt og efter 1 time drog vi hjemad med den efterspurte ballon. Det er ellers lidt af en sensation for Thea er normalt pnisk bange for balloner. Sidste år måtte børnehaven fjerne alle ballonerne til sommerfesten for ellers ville Thea ikke deltage og til fødselsdage bliver de også fjernet. Men denne her ville hun gerne have. Vi har også gjort et stort nummer ud af at de ikke kan sige BANG.

Ugen der gik

Ja, hvad gik så den sidste uges tid med......

Faktisk har jeg været til strik-in 2 gange på en uge, første gang var sidste mandag, hvor jeg var til strikkecafé i vores lokale te-forretning. Det var rigtig hyggeligt, vi var 9 strikkende kvinder. Jeg havde selvfølgelig "Super Karla" med og fik strikket lidt ind imellem snak og tedrikning.

I søndags var jeg så til strik-in hos Heidi på Amager. Og efter en lille omvej, til Heidis gamle adresse.....(Var der ikke noget med at hun var flyttet derfra mindst 2 år tidligere...) og en telefonopringning til Sanne B. - nåede jeg endelig frem. Det var bare så hyggeligt. Der blev snakket løst og fast om hundepas til Sverige, tøj til hunde, hvilke knapper der passer til en lilla trøje, Sannes besvær med at få udleveret krykker, teenagere og selvfølgelig også om strik.

Super Karla var igen med og jeg nåede da 2 hele felter, selvom jeg både skulle nå at spise Heidis fantastiske nybagte brød og kage.

Skal allerede på tirsdag igen til strikkecafé, denne gang i Albertslund, hvor Lise har lovet at lære mig at hækle kærlighedsknuder. Det ser jeg rigtig meget frem til.

Af andre ikke strikkerelaterede ting der er sket i ugens løb , kan nævnes at i lørdags var jeg ude og spise, med den ene af mine 2 bedste veninder. Vi havde 20 års jubilæum, lærte hinanden at kende på sygeplejerskolen og har siden fulgt hinanden i tykt og tyndt. Hun har været med til 2 af mine fødsler, hun er gudmor til alle 4 unger og jeg er gudmor til hendes 2 guldklumper. Jeg tror at når vi om 5 år har "sølvbryllup", bliver vi nød til at rejse væk for at nå at få snakket ud, hmmm jeg tror nu ikke vi nogensiden bliver færdige med at snakke....

Ellers så er Lauritz startet i skole igen, den sidste biopsi viste at der ingen leukæmiceller var i hans knoglemarv så nu er han ude af isolationen. Han skal stadigvæk behandles 2 år endnu - men nu hedder det så vedligeholdelsesbehandling. Han var ikke udpræget begejstret for at skulle starte i skole, men her efter 2 dage er det blevet ok. Det bedste er nok at han nu må komme hjem til kammeraterne og i biffen og blockbuster.

Her til sidst THEA, nu på cykel men uden støttehjul....

Jeg var til strik-in hos Heidi, mens sofaløven lige fik lært hende den lille ting. Hun er den af ungerne der har lært det hurtigst. 4 år og 2 mdr. er hun nu.

Lauritz og X-factor

Heldigvis er Lauritz indlagt til behandling i disse dage, for afdelingen har summet af X-factor feber. De skulle have besøg af en tidligere deltager i x-factor og det var Frederik. Har sang en masse børnesange og en enkelt på engelsk. Så gav han autografer og der blev taget billeder af ham og børnene. Lauritz fik 2 autografer en til ham selv og en til Regitze. Og så fik vi da lige taget et billede.

Strik er det også blevet til. På Super Karlas kappe er jeg nået til felt nr. 15. Jeg er også blevet færdig med atter et påfugletørklæde - ses her om halsen på Thea

Fakta :

Strikket på pind 5, der er brugt 90 gram fra lageret da garnet er købt på sidste års strikkefestival. Garnet hedder Multimix.
Hot or not: Rigtig hot - igen... Og jeg tror lige vi snupper et påfugletørklæde mere i samme garn bare på pind nr. 8