Selvsving igen igen ......

Tiden går bare, det er ikke fordi der ikke er noget at berette om; for i en familie med 4 unger og en Sofaløve så sker der altid et eller andet.

Lauritz har nu været i kemobehandling i over 2 år og har pt. 4 mdr. tilbage af behandlingen. Det er ikke helt til at forstå at der er gået 2 år. De er fløjet afsted og på den fede måde. Der har været masser af fantastiske arrangementer som vi har deltaget i og Lauritz har heldigvis ikke været særlig præget af behandlingen andet end hårtab i starten.

Nu går tiden så bare med kammerater og skole. Og i øjeblikket venter vi med spænding på svar fra ønskefonden, hvor Lauritz brændende har ønsket sig en bærbar og vi håber at de vil opfylde hans ønske.

Asta har i påsken prøvet at overbevise sin kanin Max om at kaninhop bare er sagen, de er ikke helt enige på det punkt, men måske når han er blevet kastreret og forhåbentlig mere rolig og ikke så han-agtig er det noget for ham. Men hun har så selv lavet kaninhop sammen med Thea til den store guldmedalje i påsken.

Her ses Asta med mine forældres kat Mette, som i påskens anledning havde sendt hende og Thea et gækkebrev som de heldigvis med lidt hjælp kunne gætte.

Thea - familiens lille prinsesse - er ikke så lille mere, men prinsesse er hun stadig, det der med tøjet er meget vigtigt og håret skal helst sidde helt rigtigt før man kan gå noget steder hen. Hvor hun har det fra vides ikke.

Og Regitze har travlt med konfirmations indbydelserne, de skal helst skrives færdige inden for de næste par dag, der er immervæk ikke så længe til. Og nej vi har slet ikke tjek på det endnu, men vi bekymre os nu heller ikke om at få det. Det skal jo nok gå uanset hvad. Regitze har ønsket at festen skal holdes i vores sommerhus og være hyggelig og nede på jorden. Sofaløven skal grille og jeg skal lave resten af maden.

Nå ja jeg har da været ude og realiserer mig selv. Jeg har været på spa-ophold i Ystad sammen med mine 5 exkollegaer fra neonatal på Riget. Vi har nu holdt sammen siden 1992 og dengang vi startede på Riget var der 1 barn i vores gruppe og nu har vi 20 børn tilsammen i alderen 5 til 18 år. Det er rigtig hyggeligt at have kendt nogle kollegaer i så mange år. Ingen af os er på neonatal mere, jeg var den sidste der forlod afdelingen og det er 11 år siden. 2 af os er på alm. hospital, 2 på Hamlet, 1 i medicinalindustrien og 1 i et stort lægehus. Vi ses 6 gange om året og det er første gang, men ikke sidste gang vi laver såddan en tur. På billedet ses Marianne, Pernille og undertegnede. Det var en weekend i badekåbe og tøfler. Det kan godt anbefales - det var bare så afslappende og jeg fik prøvet hotstone massage, det kunne jeg godt blive forfalden til.

På strikkefronten er der intet sket i påsken - ikke en pind er blevet rørt, tilgengæld er der sket lidt inden, men det kommer i næste indslag.....