Ja jeg ville nu ønske at det ikke passede, men !!!!
I fredags fortalte Sofaløven begejstret at han nu skulle opereres af overlæge selv. Hmmm tænkte jeg, det er ikke altid en fordel, da de ikke har det så meget i hænderne som "lægerne på gulvet". Lørdag besøger jeg så en meget træt og forpint Sofaløve som har ondt hver gang han hoster.
Lørdag går med ultralyd, ct-scanning og galdedrænsanlæggelse, hvor der promte kommer 500ml mærkelig farvet galde ud. Lørdag aften får jeg at vide at han næste dag skal til en kikkertundersøgelse for at finde ud af hvor al den væske kommer fra.
Søndag går med at vente på besked om hvad der egentlig forgår og efter mange timer lykkes det mig at finde ud af at Sofaløven er gået til reoperation og er endt på intensiv.... For da de åbnede ham igen fandt de ud at at overlæge har skåret hul i hans tolvfingertarm, så tarmsaft m.m. var endt ude i bughulen. Så tror da F.. at han havde ondt.
Normalt elsker jeg at have ret, men lige i dette tilfælde havde jeg nu nok mest ønsket ikke at have det. Og jeg skulle nok heller ikke have fortalt mit arbejde hvor meget jeg savnede dem og glædede mig til at komme tilbage til intensiv og kollegaerne. Ja man kan jo komme der før man aner det.
Er lige hjemvendt fra et lille besøg, han er heldigvis ude af respiratoren. Men ligger med smertepumpe, dræn, sonde og er tørlagt i den næste uge (det lyder næsten som om han er alkoholiker) og han skal nok ikke regne med at komme på arbejde før tidligst om en måned. Det er godt at der er 1½ mdr. til Lauritz skal indlægges til behandling.
søndag den 27. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
Altså, din stakkels Sofaløve, jeg har nu ondt af ham og af jer andre!
Neeeeej, for fanden da! I klager vel forhåbentlig over den uduelige overlæge?! Da jeg var indlagt, blev jeg scannet af den administrerende overlæge, der først gav mig én besked, men efter konf. med 1.reservelæge ændrede mening til det stik modsatte; jeg blev dog heller ikke overrasket...
God bedring,
KH Julie
God bedring. Det har I bare ikke lige brug for. Håber, det snart går fremad med ham.
Lisbeth
Ak ja, overlæger lyder som professorer, de bruger alt for meget tid ved skrivebordet og lidt for lidt med praktisk arbejde... God bedring til sofaløven!
Stakkels mand. Håber snart I får lidt medvind i jeres familie.
God bedring til manden og sønnen.
Åh-nej. Du har da ellers nok at se til. Stakkels jer.
God bedring til dem begge to.
Mange kærlige hilsner
Anne
Åh puha. God bedring med dine kære.
Kh Nanna
For filan da, hvor uheldig kan man være??? :(
Jeg håber han kommer hurtigt til hægterne igen uden nogen former for mén overhovedet!!
Selv frygter jeg lige netop for sådanne ting, da jeg selv burde have en galde operation, hvor min galdeblære skal fjernes... uhauha.
OMG!!! sikke en smöre, som om der ikke var nok i forvejen. jeg skal göre mit bedste for at sende jer nogle positive vibrationer.
kh.fra Island
Frida
Hold da op, Lene Sophie - er grænsen for, hvad du kan magte ikke snart nået?! Håber Sofaløven snart er helt frisk igen.
Og så kan jeg se, vi ses om en lille måneds tid - det glæder jeg mig til ;o)
KH Tina
Helt ærligt....., jeg synes faktisk ikke lige at I står for tur til mere dårligdom.
God bedring til løven. Godt at høre at det stadig går fremad med Lauritz.
knus og tanker
Sanne B
Kære LeneSophie
Sikke en omgang Løven må igennem...og så lige i denne tid...Men god bedring til ham - og kram til dig...
kh
Annette
Åh nej, hvor er I dog belastede! Din stakkels stakkels mand....
God bedring til ham, håber du kan holde skruen i vandet helt alene.
kh Linda
Send en kommentar