søndag den 20. april 2008

Nåede jeg så noget ???

Bededagsferien er ved at være slut og sofaløven og de 3 tøser er på vej hjem fra Jylland, hvor de har været til konfirmation og på besøg hos min ynglings svoger og min kommende svigerinde ???

Jeg har været herhjemme med Lauritz og har da fået lidt fra hånden. Min strikkemaskine har fået den årlige forårsrengøring og et par reoler er blevet støvet af og sorteret i.

Jeg har også langt om længe fået set på de fotografier jeg arvede efter min gudmor, der døde for snart 3½ år siden. Hun var et meget specielt menneske der efter datidens normer nok har haft en lidt speciel opvækst.


Hvem kan måske prale af at have haft en løve som kæledyr.... Her ses hun i 1934 - 5 år gammel sammen med sin far og løven hvis navn jeg ikke mere kan huske.

Strik er det selvfølgelig også blevet til. Jeg mangler kun kanten på Super Karla, men nu har jeg ikke mere garn og venter på ny forsyning fra Pia. Til gengæld har jeg fået strikket på Malthes stikkelsbærtrøje og på mit kærlighedsknudesjal.

Lauritz har hygget sig rigtig meget. Han har haft kammerater på besøg hver dag. Har ligget arm i arm med sin mor om natten og vi har fået set Ringenes herre del 1 over 2 aftener. Her ses han spillende "Guitar Hero" kl. 23 i går aftes. Han var vist på vej i seng, men så skulle han jo lige gå forbi PS3 og så var der noget der lokkede.... Lauritz og sofaløven har ellers læst i bladet "Komputer for alle" at det er umuligt at klare guitarspillende på expert niveau, men det forstår Lauritz, han har klartet rigtig mange af dem og det har mange af hans kammerater også. Men som han så kom frem til at det jo er voksne der har anmeldt spillet og hvis de er lige så dårlige som hans forældre, så kan han da godt forstå det..... Så fik vi den !!!!

Ingen kommentarer: