onsdag den 21. maj 2008

220 km/t

var jeg udsat for i går og af egen fri vilje.
Børnecarcerforeningen havde et arrangement på Sjællandsringen som hedder Sportscarevent.

Og det skulle familiens 2 drenge ikke gå glip af, selv om den ene var til behandling sammen dag og den anden stadig indlagt. Vi havde så også min venindes store søn Aske med. Og det var en KÆMPE oplevelse. Der var Lamborghini, Chervolet Corvette, Porsche, Ferrari, Lotus, AC cobra

de 4 sidste var jeg ude og køre i. Drengene var noget mere oppe på dupperne og prøvede rigtig mange ture. Jeg tror der var over 20 forskellige biler man kunne få en tur i og det var fedt at prøve at køre SÅ hurtigt. Martin fik vidst rekorden på 240km/t















Her ses Lauritz














Og fruen - hold da op hvor jeg fik vindblæst hår efter den tur..
Og det er ikke mig der kører, rettet sidder i venstre side.

Andre fantastiske ting er da også overgået fruen.. Med posten i mandag kom dette FANTASTISKE etui til mine strømpepinde. Det er Annette der har været den kreative engel. Kattestoffet er noget jeg engang købte i England, det skulle først have været til en taske til strikketøj og så et et etui til mine strikkepinde, men det blev jo ligesom bare ikke til noget. Men heldigvis findes der jo Annette som rigtig gerne ville hjælpe mig.













Nå men lidt kreativ har jeg da også selv været. Det hæklede tæppe til Theas dukke er blevet færdigt. Kønt er det ikke, især ikke sammensyningerne, men Thea er heldigvis ligeglad. Jeg er absolut ikke perfektionist, hvis jeg kan springe over hvor gærdet er ikke eksistrende gør jeg det. Det ses næsten i alt hvad jeg laver. Og strikketøj er ingen undtagelse. Strikkeprøver laver jeg så og sige aldrig. Montering er bare noget der skal overståes og jeg er egentlig også ret ligeglad med hvordan det ser ud, når det bare er mig selv der skal gå i det. Er det der imod til andre er det en helt anden sag.
Fakta : Oldemorfirkanter hæklet i flamé garn og strømpegarn til kanterne. Ialt 135 gram fra lageret. Der er et nyt undervejs da Asta blev rimelig sur over at jeg aldrig lavede noget til hendes dukker. Så på den igen.




1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvor vildt.... før jeg fik børn, syntes jeg næsten ikke det kunne blive vildt nok... nu er det lige før en tur forbi Nørreport kan føles risikabelt i disse terrortider :o
Hvad er der dog sket med dukkebarnet, har den været omkring tattoojack?
kh Linda