onsdag den 27. februar 2008

Hurra Thea 4 år

23/01/2008



Atter et år er gået og nu er Thea så blevet 4 år. Hun har talt om sin fødselsdag siden slutningen af november, det var lige før at julen slet ikke var vigtig. Dagen startede med gaver og børnehaven på besøg. Og om aftenen kom så mormor og morfar og hendes gudmor med famile.
Jeg tror de 2 bedste gaver hun fik var et fe-kostume og et pippi-kostume.
Ligenu nyder jeg kun at være mor til 2 - hold da op hvor er det nemt. Ingen konflikter, ingen lektielæsning, ingen rod, ingen sofaløven at blive irriteret på, ikke ud af døren før kl. 9.30 om morgenen. Det er ren ferie. Men jeg begynder nu også at savne de manglene unger.
Og i mandags manglede jeg kraftigt sofaløven. Bedst som man skal til og igang med al madlavningen til Theas fødselsdag, stopper vandlåsen i køkkenet til. Det var ikke et problem af skille den ad, men at samle den igen var umuligt, Tilsidst gik gummiringen som skulle sørge for at at pakningen var tæt i stykker. Shit, da var klokken selvfølgelig 2 min. over 17.30 og vores lokal værktøjsmagasin var lukket.
Så måtte jeg efterlade Thea sammen med Regitze for at køre til Lyngby (havde inden tjekket med min nabo og min far at de ikke lige havde en ring der passede) for der at konstatere at der var også lukket så videre til Herlev og i Silvan. Og efter en længere snak med en uforståelig svensker som ikke vidste hvor mange tommer der går på en cm. Lykkes det at finde noget der kunne bruges.
Hjemme igen bruge jeg ½ time på at få møget til at ville passe sammen. Så blev det tæt og 2 timer forsinket kunne jeg så gå igang med maden. Jeg skulle bl. a. bage muffins - en opskrift jeg har prøvet mange gange, MEN denne gang blev de helt anderledes. Det blev til muffins forklædt som tarteletter. Surt jeg ikke fik taget et billede af dem, for de så godt nok mærkelige ud. Det blev en ommer.
Det var alle gange 2, og vi venter stadig på det tredie uheld. Med mindre man kan tælle med at Asta blev syg natten til tirsdag- surt for sofaløven der for en gang skyld var alene på pletten...
Der bliver også tid til at få strikket, prinsesse-svøbet er jeg rigtig godt igang med og Malthes arantrøje bliver der også strikket aktivt på.

Ingen kommentarer: