onsdag den 27. februar 2008

Velkommen

Ja så kom jeg tilbage til blogspot igen, efter 3 år hos Blogspirit. Skal lige vænne mig til at man ikke kan lave fotoalbum som på blogspirit. Men ellers er der jo ikke mange ben i skiftet. Som I kan ses har jeg taget de 2 sidste måneders indlæg på min gamle blog med.

Strik er det da også blevet til. Har haft gang i strikkemaskinen og atter et par sokker har set dagens lys.






Fakta :
Garn: Opal tror jeg nok, det var en af de mange bandaroleløse nøgler fra lageret ialt 50 gram



Så har vi haft gang i oprydning på Regitzes og hun er gået med til at de små må LÅNE hendes Belville lego. På billedet ses de 2 store i gang med at samle nogle af tingene.


Malthes stikkelsbær trøje har nu ryggen færdig og der er slået op til forstykket. I morgen skal Lauritz ind på Riget til behandling og det skulle vist tage 5 timer så mon ikke jeg også lige kan få strikket lidt der.

Og så vil jeg sige TUSIND TAK for alle de mails, både på bloggen og på privaten, jeg har fået omkring Lauritz sygdom. Det varmer rigtig meget at vide at så mange tænker på os.

Urimelig ventetid

22/2-2008

er noget man skal vænne sig til også selv om man ER inde for systemet og kender alle procedyrerne og alle de ting der kan udsætte ens behandling. Men nogle gange er det bare FOR meget...
Hver torsdag i de sidste 3 uger har Lauritz skulle i fuld narkose og har derfor også skulle faste. Første gang kom vi ned kl. 13 - næste gang kl. 14 og i går kom han så først ned kl. 17 efter at have sultet i 20 timer.....
Det er bare ikke rimeligt. Hvis vi have vidst det havde han kunne få morgenmad den dag. Og noget at drikke i løbet af dagen, men de sagde hele tiden der går kun en time... Og de blev så lige til 5 timer ekstra oven i den første tid vi havde. Lauritz gik totalt sukkerkold og blev sur og irritabel. Og han kan være glad for at have en meget forstående mor for ellers tror jeg nok, at jeg som nogle dyrearter havde valgt at æde ham.
Men det gik. Han klare det med at skulle bedøves helt fint - ingen problemer der, han har nok også hørt mig fortælle om alle de bedøvede patienter der er på mit arbejde.
Det forste han plejer at sige når han vågner og det går hurtigt med at vågne igen, max. 10 min. Så bliver der spurt efter mc Donalds eller fransk hotdog. P.gra. medicinen har han også fået en glubende appetit. Og på 1 uge har han taget 2 kg. på. Det er helt fint for han vejede i forvejen 8kg for lidt.


Ventetiden gør heldigvis også at jeg jo får strikket en del. Malthes trøje mangler 5cm på ryggen
Lauritz pirathue er blevet færdig og den klæder han rigtig godt.

Fakta :
Design : We call them pirates
Størrelse : Har næsten fulgt opskriften , men jeg har lavet en ribkant forneden og kun 2 rækker pirater
da den ellers ville blivet alt for stor.
Den er strikket på pind 4
Garn: Smart fra Sandnes. 60 gram ialt (48g. sort og 12g. hvid)
Hot or not : Hot hot hot


Prinsessesvøbet går det også fremad med. Mangler kun 600 rækker. Det hjalp på det at være til strikkecafe hos den lokale tehandler. Hun var også i gang med svøbet, men havde svært ved at finde ud af ydreborden og den havde jeg så lovet at hjælpe hende med. Det blev også til et nyt bekendskab med Anne-Marie fra Birkerød som også er Webstrikker. Det var rigtig hyggeligt at møde hende og jeg håber da vi ses til næste strikkecafe.
Her ses hun (i dyb koncentration og i den røde trøje)

Ændret familie status

15/02/2008

eller hvordan man får 2½ års orlov med løn fra sit arbejde

eller hvordan alle ens planer for det næste stykke tid er på standby.

eller opfølgning på sidste indlæg.


Lauritz og vi andre fik i sidste uge at vide at han har børneleukæmi, i den mest almindelige form. Han havde været igennem knoglemarvsbiopsi og udtagning af en lymfeknude og de prøver gav så resultatet. Lauritz har allerede fået de første 2 kemobehandlinger og har det fint. Heldigvis er kan han være herhjemme imellem behandlingerne.

Men det der er det frygtelige i alt det her er at ens familieliv bliver stærkt begrænset i lange perioder. Lauritz må ikke komme i skole, heller ikke være sammen med kammeraterne med undtagelse af nogle enkelte udvalgte. Han må ikke komme i biffen, forretninger og andre steder hvor der er mange menneske samlet. Så sommerferien står på sommerhus nu. Familiefester (og dem har vi mange af i øjeblikket) kan han heller ikke deltage i.

Men selvfølgelig er der også nogle gode ting der følger med. Vi har meldt os ind i børnecancer foreningen og de har rigtig mange tilbud og arrangementer som vi kan deltage i. Lauritz skal have hjemmeundervisning - det synes jeg jo er fedt for så får Lauritz nok lært en masse på kort tid.... (Han synes vist ikke selv det bliver sjovt.)

Vi har det fint, er ved at vænne os til at nogle ting nu er anderledes, det har været rart at det er vinterferie, bortset fra Martin og Asta lige lagde sig med influenza. Lauritz tager tingene i stiv arm, det med at skulle i narkose 1 gang om ugen er ikke et problem, alle de piller han skal tage har han også lært, selvom han svor at det kom han aldrig til at kunne. Det værste er nok det med håret - at det vil falde af.



Men som det kan ses er jeg atter igang med en pirathue efter Lauritz ønske. Og jeg må nok tilstå at den har jeg været ude og købe garn til....... Men jeg har besluttet at nyindkøbt garn til huer til Lauritz ikke giver straf. Jeg tjekkede dog lageret først og der var ikke noget som kunne bruges.
Og så lige et billede af mor dreng med sin nye ven:


Kemomanden-Kasper som spiser de sure celler....
Men ellers går strikke livet jo videre, og prinsessesvøbet er næsten færdigt, mangler kun 700 rækker ud af 1400 så jeg er halvvejs med yderborden og i øjeblikket strikker jeg kun på det når jeg er på hospitalet med Lauritz, så det skulle gerne blive færdigt i løbet af den næste uge. Skal til 2 kontroller og der er tit ventetid og så 1 gang behandling og med mere ventetid.
Malthes stikkelsbærtrøje går det også fremad med, men langsomt - nu kom der jo lige en hue i vejen.

Hospitaliseret

02/02/2008


Ja kan man ikke få nok af sit arbejde på Rigshospitalet kan man jo også bare bruge sin fritid derhenne.
Lauritz har siden jul skrantet især med træthed og til nytår lignede han så en hamster med kindposerne fyldte, mega mange hævede lymfekirtkler på halsen. Efter mange besøg på Gentofte hospital som nok mener at det er en infektion så er problemet at Lauritz ikke har et immunforsvar der virker og derfor ikke kan bekæmpe infektioner. Så da han efter skiferien fik feber endte vi så i tirsdags på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling. Her ligger han fordi han ikke må blive smittet med noget som helst og på de almindelige børneafdelinger er der ikke mulighed for at isolere ham. Man kan ikke klage over stedet hvor vi er kommet, der er fuld service - et køkken hvor der er fri isbar og et køleskab fyldt med alle mulige drikkevare børnene bare må tage når som helst og der er bliver lavet lækker buffet morgen/middag og aften så det er desværre ikke her man taber sig.



Lauritz har det fint, keder sig lidt men det hjalp gevaldigt at vi kunne få vores bærbare til at gå på internettet inde på vores stue. Jeg får strikket en masse - der er jo ikke så meget andet at lave.
Det gå fremad med prinsessesvøbet - kun 1130 rækker tilbage ud af 1400, og så er jeg startet på Malthes stikkelsbærbluse for at veksle lidt.

Kedeligt strik

28/01/2008

Jeg er nu i gang med yderborden på prinsessesvøbet og i guder hvor er det kedeligt at strikke. Ikke bare yderborden, men hele svøbet. Men jeg er sikker på at resultatet bliver mega flot. Så det ER sliddet værd. Yderborden har jeg ellers haft mit hyr med. Fattede ikke opskriften indtil jeg fandt ud af at de havde glemt at skrive "vend" på halvdelen af pindene. Derefter gik det bedre, men jeg synes jeg kludrede noget rund i opskriften, alt for mange ord og linier til en enkelt pind. Så den blev lige oversat til engelsk. Jeg elsker de engelske forkortelser !!!!! Nu kører det uden problemer. Jeg mangler kun 1350 rækker eller 135 takker..... Og jeg har bestemt at jeg ikke må starte på noget nyt for jeg har strikket den første side færdig.

Det bliver enten Malthes stikkelsbærtrøje eller en trøje til mig selv i Jo Sharp garn fra Nanna.



Sofaløven og 2 børn er også kommet hjem fra Frankrig, de har haft det fint. Begget børn er blevet rigtig gode til at stå på ski.

En stjerne er slukket

25/01/2008

En stjerne er slukket

Og her er der tændt et lys for Hanne.

Hurra Thea 4 år

23/01/2008



Atter et år er gået og nu er Thea så blevet 4 år. Hun har talt om sin fødselsdag siden slutningen af november, det var lige før at julen slet ikke var vigtig. Dagen startede med gaver og børnehaven på besøg. Og om aftenen kom så mormor og morfar og hendes gudmor med famile.
Jeg tror de 2 bedste gaver hun fik var et fe-kostume og et pippi-kostume.
Ligenu nyder jeg kun at være mor til 2 - hold da op hvor er det nemt. Ingen konflikter, ingen lektielæsning, ingen rod, ingen sofaløven at blive irriteret på, ikke ud af døren før kl. 9.30 om morgenen. Det er ren ferie. Men jeg begynder nu også at savne de manglene unger.
Og i mandags manglede jeg kraftigt sofaløven. Bedst som man skal til og igang med al madlavningen til Theas fødselsdag, stopper vandlåsen i køkkenet til. Det var ikke et problem af skille den ad, men at samle den igen var umuligt, Tilsidst gik gummiringen som skulle sørge for at at pakningen var tæt i stykker. Shit, da var klokken selvfølgelig 2 min. over 17.30 og vores lokal værktøjsmagasin var lukket.
Så måtte jeg efterlade Thea sammen med Regitze for at køre til Lyngby (havde inden tjekket med min nabo og min far at de ikke lige havde en ring der passede) for der at konstatere at der var også lukket så videre til Herlev og i Silvan. Og efter en længere snak med en uforståelig svensker som ikke vidste hvor mange tommer der går på en cm. Lykkes det at finde noget der kunne bruges.
Hjemme igen bruge jeg ½ time på at få møget til at ville passe sammen. Så blev det tæt og 2 timer forsinket kunne jeg så gå igang med maden. Jeg skulle bl. a. bage muffins - en opskrift jeg har prøvet mange gange, MEN denne gang blev de helt anderledes. Det blev til muffins forklædt som tarteletter. Surt jeg ikke fik taget et billede af dem, for de så godt nok mærkelige ud. Det blev en ommer.
Det var alle gange 2, og vi venter stadig på det tredie uheld. Med mindre man kan tælle med at Asta blev syg natten til tirsdag- surt for sofaløven der for en gang skyld var alene på pletten...
Der bliver også tid til at få strikket, prinsesse-svøbet er jeg rigtig godt igang med og Malthes arantrøje bliver der også strikket aktivt på.

Godkendt

20/01/2008
Hvert år på denne tid bævre mine nerver - måske ikke så meget mere - der skal regnskabet for den spejdergruppe hvor jeg er kasserer godkendes af vores revisor Keld. Og heldigvis har han da mindre og mindre at påpege. I år var det Kun 2 meget bitte små ting, Da vi startede for mange år siden tog det mindst 1½ time at få alle mine fejl gennemgået... Nu tager det ½ time, 2 min. seriøs snak og 28 min. hyggesnak..




Regitzes Tilde er nu også færdig og den blev absolut ikke som ventet. Først 1 gang i vaskemaskinen med et par cowboybukser på 30 grader - intet sket filtemæssigt, men tilgengæld er den røde farve flydt fuldstændig ud på den lyserøde og hvide. Hvid er en ikke eksisterende farve på tasken..... Så 40 grader og samme bukser.
Hvaaaaaaad fand.... Nu er den filtet og fnuldret fuldstændig ud på cowboybukser og i vaskemaskinen. Sofaløvens bukser så nærmest ud som noget der var vokset hår ud på. Det tog ½ time at rense vaskemaskine og bukser fri fra fnulder. Det mest mærkelige er bare at man ikke kan se på tasken hvor meget garnfnulder den har afgivet.




Fakta :
Design : Tilde fra Nanna
Størrelse : Har fulgt opskriften , men ingen blomster på , endnu....
Garn: 123 luna wool i 5 forskellige farver også fra Nanna. Den vejer 423 gram - heldigvis fra lageret.
Hot or not : Regitze synes den er perfekt, så den må vel siges at være hot.

Idag har vi været i Roskilde og besøge Malthe og hans forældre. Regitze har sovet hos dem fra lørdag til søndag og skulle hentes og så kunne man jo også lige se om vesten nu også passede og det gjorde den heldigvis.
Malthe og Regitze er i gang med at se Teletubbies....

Familien halveret

19/01/2008

Så er det kun den ældste og yngste der er hjemme. De 2 andre sidder nu i flyet sammen med sofaløven og min veninde og hendes familie på vej mod sneklædte bjerge i Frankrig... Og jeg er ikke misundelig. Står ikke på ski, har prøvet flere gange men det siger mig intet.. Så ingen grund til at spilde penge på det.¨


Så nu har jeg en uge hvor der bare kan strikkes igennem. Jeg startede i mandags med Regitzes Tilde og ligenu ligger den så i vaskemaskinen og krymper




Her ses den inden. Den ligger i eddike fordi mens jeg strikkede den smittede det sorte og brune garn meget af på fingrene, så i håb om det ikke skal smitte på resten blev den lagt i blød.



Jeg har også fået strikket 2 par sokker færdige (på strikkemaskinen - der bliver ret sikker ikke strikket strømper i hånden mere)Et par til mig og et par til sofaløven.



Ialt 143 gram fra lageret. Sofaløvens kan ikke fremvises da de er på vej til Frankrig.

Så har jeg fået tjek på mine WIP og diverse UFO'er og det var en deprimerende oplevelse. Jeg har smidt 3 UFO'er ud,
2 er trævlet op og de sidste 3 UFO'er håber jeg så at få strikket/hæklet færdige i år... Eller i det mindste 1 af dem.







14/01/2008


Min næstældste UFO er væk
ENDELIG blev jeg færdig med min hæklede bluse - 3½ år har det taget at få den færdig.
Fakta :
Design : Opskriften er købt som et kit fra Netgarn
Størrelse : Den er hæklet i large. Og jeg har fulgt opskriften.
Garn: Egyptisk bomuld - Mandarin petit 282 gram ialt fra lageret.
Hot or not : Jeg ved ikke rigtig, billedet viser ikke helt farven den er grå i grå. Måske til sommer vil den være et hit. Men en ting er sikkert, jeg skal IKKE hækle flere bluser foreløbig.....

Vest færdig

12/01/2008


Malthes vest er blevet færdig. Strikke på strikkemaskine, men rib i ærmekant og hals er håndstrikket. Nu skal den lige vaskes og tørres.


Fakta :
Design : Opskriften er fra "strik til englebørn"
Størrelse : Jeg har strikket den lidt mindre end den mindste størrelse, men den ser lidt stor ud. Passer nok en str. 2 år.
Garn: 73 g. ialt fra lageret. Garnet er købt hos Vivian.
Hot or not : Det må tiden vise, nu må vi se om den passer eller er for stor.

Pirat nr. 3

08/01/2008

Så kom atter en Pirat af pindene. Og endnu engang passer den ikke modtageren. Men skidt som det kan ses passer den Lauritz sådan da og mon ikke den så passer Thea perfekt.

Fakta :
Design : Opskriften er herfra
Størrelse : Er strikket i dobbelt garn på pind nr. 3 og ellers er opskriften fulgt.
Garn: 68 g. ialt. Garnet er købt hos Nanna. (Intet minus fra lageret da den blev færdig før nytår)
Hot or not : Tja måske hot, nu må vi se...

Jeg er startet på Prinsesse-svøbet og det går indtil nu hurtigt, det kan være at det er det Malthe skal have i stedet for aranbarnevognstæppet som bliver meget tungt og varmt.
Og så har jeg sat mig atter et nytårsforsæt - jeg skal have strikket 2 ting på strikkemaskinen om ugen, mest sokker for at få opbrugt noget af alt mit sokkegarn (har stadig over 100 nøgler)

2 stk. FO

05/01/2008


Så blev jeg færdig med Green Gable nr. 3. Og som de 2 andre sidder den jo perfekt.



Facts :
Design : Zephyrstyle /Green Gable
Størrelse : Large ,men jeg har lavet min 3 cm længere i længden.
Garn : Sublime i grøn herfra jeg har brugt 278g. ( men kun 75 gram fra lageret i år)
Hot or not: Atter engang hot.

Den anden ting er en rigtig UFO - jeg tror ikke jeg har strikket på en i de sidste 9-10 mdr.


Facts :
Design : Build a bear trøje fra "Hendes verden"
Garn : Noget meget rødt garn fra lageret, jeg har brugt 159g.
Hot or not: Tja, Thea blev da glad for den og den passer "Elisabeth Bennet" perfekt ( ja og hun har også en bamse der hedder "Mister Darcy")
Er på 12-timers vagter her i weekenden og skal også næste weekend. Heldigvis er der rimeligt stille på arbejde og det er jo dejligt både for personalet og patienterne.
Jeg har prinsessesvøbet med, så mon ikke jeg lige få nået et par pinde.