mandag den 26. januar 2009

FO x 3 igen igen igen

Det er ligesom om jeg kun viser færdigt strik frem, når der er 3 af slagsen. Måske skulle man blogge lidt oftere...
Det er blevet til atter et hæklet dukketæppe til Asta, hæklede et i efteråret til Thea som udløste misundelse og krise hos Asta.


Fakta : Hæklet tæppe ud af hovedet
Garn : Drops Alpaca - 35 gram fra lageret
Pind : Hæklenål str. 4
Hot or not : Hot i følge Asta.


Så har vi atter en genganger


Fakta : Grydelapper, mønstret er fra Annette Danielsens nye bog strikket i dobbeltstrik
Garn : Bomuldsgarn fra lageret 75 gram ialt.
Pind : Strikket på pind 3½ (tror jeg nok)
Hot or not : Hotte, de er dejlig tykke og i en rigtig størrelse.


Og så er den lyserøde panter flyttet ind


















Fakta : Hæklet kat opskriften er japansk oversat af Bettina
Garn : Bomuldsgarn fra lageret 60 gram ialt.
Pind : Hæklenål nr 3½
Hot or not : Den er ganske sød, og det bliver ikke den sidste jeg hækler, men jeg skal nok lige finde noget andet end ris til at putte i arme og ben. Og så skal den lyserøde mund ikke hækles så den bliver dobbelt. Jeg synes den er alt for kraftig. Ellers har den været sjov og hurtig at hækle, selvom man skal være fingernem for at hækle 8 masker rundt i ring ...

tirsdag den 20. januar 2009

Endelig oven på igen

efter en uge med influenza. Orkede intet heller ikke at strikke og så er det slemt.

Gik hjem sidste mandag morgen efter arbejde. Troede faktisk ikke jeg skulle overleve de sidste 3 timer på arbejdet, følte at jeg var ved at gå i gulvet hele tiden. Men patienterne skulle jo passes og selvfølgelig fik den ene patient det værre i takt med jeg fik det værre. Men hjem kom jeg og i sofaen sad så Thea og så en anelse bleg ud. Det havde Sofaløven ikke rigtig handlet på. Moderen kunne så lige tage en temperatur på barnet inden sengen kaldte og 38.5 - surt ingen arbejde den dag til Sofaløven. Og aftenen havde både barn og moder 39.5 og der blev så symbiose i dobbeltsengen i de næste 6 dage.

Og hvorfor er det så lige at al social aktivitet skal foregå der hvor jeg er ??? Regitze og Asta læste lektier i sengen hos mig, spillede nintendo og hørte musik. Havde det været Sofaløven havde han haft sengen for sig selv. ØV man kan ikke engang få fred selv om man er syg. Regitze blev så syg torsdag, men det gik heldigvis over i weekenden, hvor jeg også kom oven på igen. Nu er det kun Thea som stadig er syg. Men hun er også snart ved at være rask igen.

Lidt er der sket på strikkefronten inden jeg blev syg.

Fakta : Hæklede Hjerter fra Garnstudio

Garn : Bomuldsgarn

Hot or not : Jeg synes de er rigtig søde. Hæklede 8 stk. De 4 af dem fik Bente T. og resten kom på juletræet. Skal helt sikkert hækle nogle flere til juletræet.



Fakta : Japanske bølger fra Nanna

Garn : Tapestry fra Rowan - købt i efteråret i Bristol. 95gram ialt

Pind : 4½

Hot or not : Hot, synd farverne ikke rigtig kommer til udtryk på billedet. De er mere kraftige.



Og her ses Lauritz iført mit tørklæde som jeg fik i Scarf-swap på facebook. Det er Leanne i Californien der har strikket det til mig.


Så har jeg meldt mig til Webstrik´s Kal 2009 - skyggestrik er hovedtemaet og det har jeg ikke prøvet før, så jeg glæder mig rigtig meget til at prøve det. Projektet er valgt - et tørklæde





Garnet er også på plads nu, havde noget Marianne Isager garn som nu er omkonverteret fra HF Tokyo til garnnøgler. Og det passer faktisk med farverne på billedet. Regitze har lagt billet ind på tørklædet, men heldigvis for mig så kradser garnet lidt så hun vil nok ikke have det alligevel.

torsdag den 1. januar 2009

Nytårsforsættet

er også blevet sagt højt :
"Flere fibre både indvordes og udvordes"....
Og det kan man så tolke som man vil !!!

Fiberstatus skal der jo også laves over det forgangne år og jeg har da fået noget mere fra hånden i 2008 end året før.

Mit lager er blevet nedbragt med 4750 gram, det blev ikke til de 5 kg som jeg havde lovet mig selv, med næsten. Næsten alt det garn som jeg i det forløbne år har købt er blevet strikket op - Alt garn som var indkøbt til specielle projekter er blevet strikket op. Det er kun det løse som mangler. Jeg tror jeg vil fortsætte trenten med kun at købe nyt garn, hvis jeg ved hvad det skal bruges til, det ser nemlig ud til at virke bedst for mig.. Selvfølgelig er strikkefestivallen en undtagelse.

Nåh men hvad har jeg så strikket :
Lager garnet på 4750 gram er brugt til :
5 par Sokker : 263 g (Alt for FÅ !!!!)
Bluser (3) : 732 g
Dukketing : 599 g
Malthe tøj (3): 543 g
Tasker (3) : 508 g5
Tørklæder : 280 g
Prinsessesvøb : 310 g
Sjal : 55 g
Babytøj (4) : 235 g
Hue : 92 g
Sutsko : 158 g
GAAA : 665 g
Grydelapper : 210 g
Tøjdyr (1) : 100 g

Og ellers er der strikket :

Regitzes trøje
Super Karla 1+2
Filtede futter
Trøje til mig
Regitzes hue
Queen Anne tørklæde
Islandsk sweater
Ugler
Fingerløse vanter


Når jeg ser listen så har jeg da fået strikket lidt, men i år skal det blive meget bedre !!!!! Tror jeg nok.